Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274
Tingenes Orden, hvor man lever for at spise og drikke, ikke
spiser og drikker for at leve. Det dybere Menneske virker Dødens
Forestilling maaskee paa til Afmagt, saa han segner slappet i
Stemning; men den Alvorlige giver Dødens Tanke den rette
Fart i Livet og det rette Maal, hvorefter han retter Farten.
Og ingen Buestræng kan strammes saaledes og formaaer at
give Pilen en saadan Fart, som Dødens Tanke formaaer at
fremskynde den Levende, naar Alvoren spænder den. Da griber
Alvoren det Nærværende endnu idag, forsmaaer ingen Opgave
som for ringe, vrager ingen Tid som for kort, arbeider af yderste
Evne, om den dog er villig til at smile over sig selv, hvis denne
Anftrængelse skulde være Fortjeneste for Gud, ·og villig til i
Afmagten at forstaae, at et Menneske er slet Intet, og at Den,
der arbeider af yderste Evne, kun faaer ret Leilighed til at for-
undre sig over Gud. Tiden er jo dog ogsaa et Gode. Formaaede
et Menneske at frembringe Dyrtid i den udvortes Verden, ja
da vilde han faae travlt; thi Kjøbmanden siger jo rigtigt, at
vel har Varen sin Priis, men Prisen afhænger dog saa meget
af de fordeelagtige Tidsforhold —- og naar der er Dyrtid, saa
tjener Kjøbmanden J den udvortes Verden formaaer et Men-
neske det nu maaskee ikke, men i Aandens Verden formaaer
Enhver det. Døden frembringer jo selv Dyrtid paa Tid i For-
hold til den Døende, hvo har ikke hørt, hvorledes en Dag stun-
dom en Time blev skruet op i Priis, naar den Døende tingede
med Døden; hvo har ikke hørt, hvorledes en Dag stundom
en Time fik uendeligt Værd, fordi Døden gjorde Tiden der
Dette formaaer Døden, men den Alvorlige formaaer ved Dødens
Tanke at gjøre Dyrtid, saa Aaret og Dagen faaer uendeligt
Værd —— og naar der er dyr Tid, saa tjener Kjøbmanden ved
at bruge Tiden. Men naar saa den borgerlige Sikkerhed er
foruroliget, saa dynger Kjøbmanden ikke det Vundne ligegyl-
digen op, men han vaager over sin Skat, at Tyvehaand ikke
skal bryde ind og tage den fra ham: ak, Døden er jo ogsaa som
en Tyv om Natten.
Jkke sandt, m. T., saaledes har Du selv erfaret det? Og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
