Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
277
Speil smigrer ikke, dets Troskab viser Alle eens, de ligne Alle
hinanden-, naar Døden med sit Speil har prøvet, at den Døde tier.
Saaledes er Dødens Afgjørelse ubestemmelig ved Lig-
heden, thi Ligheden er i Tilintetgjorthed. Og det skal være for-
mildende at tænke derpaa for den Levende. Naar Aanden,
træt af Forskjelligheden, som bliver ved og bliver ved og aldrig
bliver færdig, stolt trækker sig tilbage i sig selv og samler Vrede i
Afmagtens Trods, at den ikke formaaer at standse Forskjellig-
hedens Livskraft: da skal det være formildende, at betænke,
at Døden har denne Magt, da skal denne Forestilling puste
hiin Tilintetgjørelsens Begeistring op til en Gløden, hvori der
skal være forhøiet Liv. — Naar den Elendige sukker i sin Afkrog,
fordi Livet forurettede ham som en Stedmoder, naar han van-
heldet end ikke tør vise sig, fordi selv det bedste Menneske uvil-
kaarligt smiler af hans qvalfulde, ak og dog latterlige Jammer,
naar han saaledes i afsondret Udelukke ikke elsker, fordi Jngen
finder det Lige hos ham, hvad han selv forgjæves søger hos de
Andre: da skal det være lindrende som en Køling af Snee for
den skjulte Harmes Brand, at betænke, "at Døden gjør Alle
lige. — Naar den Krænkede vrider sig under den Mægtiges
Uret, og Hadet i Afmagt fortvivler om Hævn: da skal det være
den velkomne Trøst, der næsten kalder Livslysten tilbage, at
Døden gjør dem Alle lige. — Naar den ved Ønsker Forkjelede
sidder uvirksom og lefler med Ønskets store Forestillinger om
sig selv, men kun seer Andre stræbe og naae det Store, naar
saa Utaalmodighedens Lidenskab besværer den Forkjeledes
Aandedræt: da skal det være lindrende, det skal give Luft, at
betænke, at Døden slaaer en Streg over det Hele og gjør Alle
lige. — Naar den Tabende vel forstod, at Striden nu var
forbi, og han den Svagere, men tillige forstaaer, at det dog
ikke er forbi, at hans Nederlag gav Seierherren Lykkens Fart,
at hans Liden i Nederlagets Efterfølge dagligt, men fjernere
og fjernere er Efterretningen om den Andens Stigen i det
Fjerne: da skal det være formildende, at betænke, at Døden
henter ham ind og gjør Adskillelsen til et Jntet. — Naar Syg-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
