Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
287
bestemmende, som for at nævne Lykken: Enden afgjør først,
om man har været lykkelig. J Forhold til den tilfældige Gjer-
ning, som er i det Udvortes, er det væsentligt, at Værket bliver
færdigt. Men den væsentlige Gjerning bestemmes ikke væsent-
ligen ved Tiden og det Udvortes, forsaavidt Døden er Afbry-
delsen. Saa bliver Alvoren den at leve hver Dag, som var
det den sidste og tillige den første i et langt Liv; og at vælge
Gjerningen som ikke er afhængig af, om der undes en Men-
neskealder til at fuldkomme den vel, eller kun en kort Tid til
at have begyndt den vel.
Endeligen maa der siges om Dødens Afgjørelse, at den
er uforklarlig. Om nemlig Menneskene finde en Forklaring:
Døden selv forklarer Jntet. Thi hvis Du kunde faae Øie paa
ham, den blege, glædeløse Høstkarl, hvor han stod ledig, støt-
tende sig ved Leen, og Du da vilde gaae hen til ham, det være
nu, at Du meente, Din Kjede ved Livet maatte indynde Dig
hos ham, eller at Din brændende Længsel efter det Evige skulde
røre ham, dersom Du lagde Din Haand paa hans Skulder og
sagde: forklar Dig, blot et Ord — troer Du, han svarede? Jeg
tænker, han mærkede det end ikke, at Du lagde Haanden paa
hans Skulder og talte til ham. Eller dersom Døden kom, ak,
saa beleilig, ak, som den største Velgjører, som en Frelser, der-
som den kom og frelste et Menneske fra at paadrage den Skyld,
som ikke bliver angret i Livet, fordi Skylden gjør Ende paa
Livet, hvis nu hiin Ulykkelige vilde takke Døden, at den bragte
ham det Søgte og forhindrede ham i at blive skyldig, troer
Du den forstod ham? Jeg tænker, den hørte end ikke et Ord
af hvad han sagde; thi den forklarer Jntet. Om den kommer
som den største Velgjerning eller som den største Ulykke, om
den hilses med Jubel eller med fortvivlet Modstand, det veed
Døden Jntet af, thi den er uforklarlig. Den er Overgangen;
om Forholdet veed den Jntet, slet Jntet.
See, denne Uforklarlighed trænger jo vel til en Forklaring.
Men deri ligger netop Alvoren, at Forklaringen ikke forklarer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
