- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Femte Bind /
291

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

291

der siger det Meningsløse, men lige saa fuldt Den, der siger
en rigtig Mening, naar denne slet og aldeles ingen Betydning
har for ham. Det ene Menneske viser det andet den Tillid,
den Anerkjendelse at antage, at det er hans Mening, naar
han siger det. Ak, og dog er det saa let, saa saare let, at faae
en sand Mening, ak, og dog er det saa vanskeligt, saa saare van-
skeligt, at have en Mening, og at have den i Sandhed. Da
nu Døden er Alvorens Gjenstand, saa er Alvoren atter her:
at Døden betrceffende skal man just ikke forhaste sig med at
faae en Mening. Dødens Uvished tager sig jo bestandigt i
al Alvor den Frihed at eftersee, om den Menende virkelig har
denne Mening, det er, om hans Liv udtrykker den. J Forhold
til Andet kan man yttre en Mening, og naar saa det fordres
at man skal handle i Kraft af denne Mening, det er, vise at
man har den, saa ere utallige Udflugter mulige. Men Dødens
Uvished er Lærlingens strænge Hørerz og naar han da frem-
siger Forklaringen, saa siger Uvisheden til ham: nu, jeg skal
undersøge om det er Din Mening, thi nu, nu i dette Øieblik er
det forbi, for Dig, forbi, der er ikke Tanke om Udflugt, ikke et
Bogstav at føie til, saa faaer jeg at see, om Du virkeligen meente
hvad Du sagde om mig. Ak, al tom Forklaren, og al Ordgyden,
og al Udpynten, og al Sammenkjeden af tidligere Forklaringer
for at finde en endnu sindrigere, og al Beundring derfor og
al Møie dermed: alt Dette er kun Adspredelse og Aands-fra-
værelse i Tankefjernhed — hvad mon Dødens Uvished tænker
derom?

Derfor skal Talen afholde sig fra enhver Forklaring; som
Døden er det Sidste af Alt, saa skal dette være det Sidste, der
siges om den: den er uforklarlig. Uforklarligheden er Grænd-
sen, og Udsagnets Betydning kun at give Dødens Tanke til-
bagevirkende Kraft, gjøre den fremskyndende i Livet, fordi det
med Dødens Afgjørelse er forbi, og fordi Dødens Uvished seer
efter hvert Øieblik Uforklarligheden er derfor ikke en Opfor-
dring til at gjette Gaader, en Indbydelse til at være sindrig,
men Dødens alvorlige Formaning til den Levende: jeg behøver

198

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/5/0299.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free