- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Sjette Bind /
24

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

24

saniling; en anden Mand tier for han taler, og bringer det saa
vidt, at han slet ikke kommer til at tale: de leve lige længe, her
spørges om Facit: hvo har mest at erindre? En Mand forfølger
een Tanke, een eneste, alene beskæftiget med den; en anden er
Forfatter i syv Videnskaber og ,,afbrydes i sin betydningsfulde
Virksomhed (det er en Journalist, som taler) just som han vilde
omskabe VeterinairsVidenskaben«: de leve lige længe, her
spørges om Facit: hvo har mest at erindre?

Egentlig kan man kun erindre det Væsentlige, thi Oldingens
Erindren er, som sagt, nnderlagt Tilfældighed; om Analogierne
til hans Erindren gjelder det Samme. Det Væsentlige betinges
ikke blot ved sig selv, men ogsaa ved sit Forhold til den Paa-
gjeldende· Den, der har brudt med Ideen, kan ikke handle væsent-
lig, kan intet Væsentligt foretage sig; det skulde da være at angre,
der er den eneste ny Idealitet. Alt, hvad han ellers gjor, er
uvæsentligt, trods de ydre Kjendetegn At tage sig en Kone er
jo noget Væsentligt; men Den, som engang har jadsket i Elskov,
han kan gjerne slaae sig for Panden og for Hjertet og paa R-
af lutter Alvor og Hoitidelighedz det bliver dog Fjas. Om hans
Ægteskab angik et heelt Folk, og der blev ringet med Klokkerne,
og Paven holdt Vielsen, det er dog ikke for ham noget Væsent-
ligt, men væsentligen Fjas. Den ydre Larmen gjor slet Jntet
fra eller til, saa lidet som Fanfaren og at der præsenteres Gevær
gjor Tallotteriets Trækning til en væsentlig Handling for den
Dreng, som trækker Lodderne. For at der skal handles væsent-
ligen kommer det ikke væsentligen an paa, at der slaaes paa
Tronime. — Men det Erindrede kan man heller ei glemme.
Det Erindrede er ikke, som det Huskte er ligegyldigt mod Hu-
kommelsen, ligegyldigt mod Erindringen. Det Erindrede kan man
kaste bort, det vender tilbage ligesom Thors Hammer, og ikke
blot saaledes, men det har en Længsel efter Erindringen som en
Tite, ja som den Due, der hvor ofte den end sælges til Andre
aldrig kan blive en Andens Eiendom, fordi den bestandigt flyver
liieni· Men saa har ogsaa Erindringen selv udrnget det Erindrede,
Og denne Nngen er skjult og forborgen, lonlig og derfor nkrcrnket

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/6/0030.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free