- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Sjette Bind /
31

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

31

sig Sinai! Hvo føler ikke dette, hvo kunde, naar han seer, skjøndt
endnu useet, ikke ønske at være som en Fugl, der gynger sig
vellystigt over de Elskendes Hoved, at være som en Fugl, hvis
Skrig er varslende for Elskov, at være som en Fugl, der smutter
mellem Buskene, forførersk at see paa, at være som den Natur-
Eensomhed, der frister Eros, som den Gjenlyd, der bekræfter,
at man er afsides, som den fjerne Larmen, der borger for, at de
Øvrige tage bort og lade de Elskende tilbage! Og dette sidste
Ønske er vel det bedste, thi da bliver man eensom, naar man hører
de Andre forsvinde. Den mest eensomme Situation i Don Juan
er Zerlinesz hun er ikke alene, nei hun bliver ene; man hører
Chorets Forsvinden, og ud af denne Larms fjerne Hendøen
bliver Eensomheden hørlig og bliver Eensomheden til: J otte
Veie, J førte kun bort fra mig alle Mennesker, og bragte mig
blot mine egne Tanker tilbage.

Saa vær da hilset nu til Afsked, Du deilige Skov; vær
hilset, Du miskjendte Eftermiddagen-3 Time, der Du Jntet
tillyver Dig, ikke som Morgenstunden, ikke som Aftenen, ikke
som Natten vil betyde Noget, men uden Fordring ydmygt
nøies med at være Dig selv, nøies med Din landlige Smilenl
Som Erindringens Arbeide altid er velsignet, saa har det ogsaa
denne Velsignelse, at det selv bliver en ny Erindring, der atter
fængsler; thi Den, der een Gang forstod hvad Erindring er,
han er fangen for alle Evigheder og fanges i den samme; og
Den, der eier een Erindring, er rigere end om han besad hele
Verden; og ikke blot den Fødende, men fremfor Alt den Er-
indrende er i velsignede Omstændigheder.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/6/0037.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free