- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Sjette Bind /
41

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

41

Kun en enkelt Gang traadte Constantin ud af sin Alle-
stedsnærværelse, i hvilken man egentligen ikke mærkede hans
Nærværelse Strax i Begyndelsen fik han dem til, ,,for at mindes
hiin gemytlige Periode, da Mand og Qvinde sad sammen i
Gjestebud", at affynge en af de gamle Drikkeviser, et Forslag,
der frembragte en reen parodisk Virkning, hvorpaa det maaskee
ogsaa var beregnet, og som nær havde taget Overhaand, da
Modehandleren vilde man skulde synge den: naar jeg engang
skal i Brudeseng, falderi, faldera. Da et Par Retter vare spiste,
foreslog Constantin, at Gjestebudet skulde ende med, at Enhver
holdt en Tale, dog maatte man sikkre sig, at Talerne ikke fik Lov
at flagre altfor ubestemt om. Han gjorde da tvende Betingelser.
Først, at der ikke maatte tales for efter Maaltidet, og at Jngen
maatte tale førend han havde drukket saameget, at han kunde
mærke Vinens Magt, eller at han var i den Tilstand, hvori man
siger Meget, man ellers ikke gider sige, uden at derfor Talens og
Tankens Sammenhæng bestandigt behøver at afbrydes af Hikke.
Enhver skulde derfor, før han talte, høitideligt erklære, at han
var i denne Tilstand. Et bestemt Qvantum Viin lod sig ikke uor-
mere, da Mættelses-Evnen kunde være forskjellig. Herimod
protesterede Johannes. Han kunde aldrig blive beruset, og naar
han var kommen til et vist Punkt, blev han mere og mere ædru,
jo mere han drak. Victor Eremita var af den Mening, at den
experimenterende Reflexion, at man skulde passe paa, at blive
beruset, forhindrede Een i at blive det. Skulde man blive beruset,
maatte man blive det umiddelbartl Der samtaltes nu Adskilligt
om Vinens forskjellige Forhold til Bevidstheden, samt om,
at det at have drukket megen Viin hos meget reflekterende Indi-
vider kunde yttre sig ikke ved nogen paafaldende impetus,
men tvertimod ved en paafaldende kold Besindighed. Hvad
Talernes Jndhold angik, da foreslog Constantin, at der skulde
tales om Elskov eller om Forholdet mellem Mand og Qvinde,
dog maatte der ikke fortælles Kjerlighedshistorier, men vel
maatte der gjerne ligge Historier til Grund for Opfattelsen.

Betingelserne bleve antagne. — Alle en Verts retfærdige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/6/0047.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free