Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
Dele søge hinanden, saa støder jeg atter her paa Noget, jeg ikke
kan udgrunde, i hvilken Henseende jeg kan beraabe mig paa
Aristophanes, der i sit Foredrag, netop fordi der ingen Grund
er for Tanken til at standse, tænker videre, og tænker, at Guderne
kunde falde paa, til endnu større Morskab, at dele Mennesket i
tre Dele. Til endnu større Morskab; er det ikke, som jeg siger,
at Elskov gjør et Menneske latterligt, om ikke i Andres, saa i
Gudernes Øine Dog jeg vil antage, at det Erotiske har sin Potens
i Forholdet mellem det Qvindelige og det Mandlige, hvad saa?
Hvis den Elskende vilde sige til sin Lalage: jeg elsker Dig, fordi
Du er en Qvinde, jeg kunde ligesaa godt elske enhver anden
Qvinde, ligesaa godt den stygge Zoe, saa vilde den skjønne Lalage
blive fornærmet Hvad er da saa det Elskværdige? Det er mit
Spørgsmaal, men det Fatale er, at aldrig Nogen har kunnet
sige det. Den enkelte Elskende troer bestandigt for sit Vedkom«
mende, han veed det, men for en Anden kan han ikke gjøre sig
forstaaelig, og Den, der lytter til flere Elskendes Tale, han vil
erfare, at ikke To sige det Samme,.uagtet de dog Alle tale om
det Samme. Fraseet de aldeles taabelige Forklaringer, der ende
med at lade Een rende med Næsen mod Stuedoren, det vil sige,
ende med, at det er den Elskedes smukke Fødder eller den elskede
Mands beundrede Knebelsbart, der egentlig er Elskovens Gjen-
stand, selv naar man hører en Elskende tale i den høie Stiil,
da nævner han først adskillige Enkeltheder, men endeligen siger
han: hele hendes elskelige Væsen, og naar Talen har naaet det
Høieste, da siger han: hiint Uforklarlige, som jeg ikke veed at gjøre
mig Rede for. Og denne Tale skal især behage den skjønne Lalage.
Mig behager den ikke, thi jeg forstaaer ikke et Ord, men finder,
at Talen indeholder en dobbelt Modsigelse, deels fordi den ender
i det Uforklarlige, og deels fordi den ender deri, thi den, der
vil ende med det Uforklarlige, han gjorde egentligen rigtigst i at
begynde dermed og slet ikke sige Andet, for ikke at blive mis-
tænkelig Begynder han med det Uforklarlige og siger ikke Andet,
da beviser dette ikke hans Afmagt, thi i negativ Forstand er det
dog en Forklaring, men begynder han med Andet og ender i
det Uforklarlige, da beviser dette hans Afmagt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
