Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
mig ind, at jeg tænker over Livet, naar jeg i Forhold til det
Betydningsfulde siger: lad gaae.
Mennesket bestaaer af Sjel og Legeme, deri ere alle de
viseste og bedste Mænd enige. Dersom man nu sætter Elskovens
Potens i Forholdet mellem det Qvindelige og Mandlige, saa
vil atter det Comiske vise sig i det Omslag, som foregaaer derved,
at det høieste Sjelelige udtrykker sig i det mest Sandselige. Jeg
tænker herved paa alle Elskovens høist besynderlige Gestieulationer
og mystiske Tegn, kort paa det hele Frimureri, der er en Con-
tinuation af hiint første Uforklarlige. Modsigelsen, hvori Elskoven
her indvikler et Menneske, er denne, at det Symbolske slet ikke
betyder Noget, eller hvad der er det Samme, at Ingen kan sige,
hvad det skal betyde. To elskende Sjele forsikkre hinanden, at
de ville elske hinanden for alle Evigheder; derpaa omfavne de
hinanden, og ved et Kys besegle de denne evige Pagt. Jeg
spørger enhver Tænker, om han var faldet paa det. Og saaledes
vexler det bestandigt i Elskov. Det høieste Sjelelige faaer sit
Udtryk i den yderste Modsætning, og det Sandselige vil betegne
det høieste Sjelelige. Posito jeg var forelsket. Det vilde da være
mig af yderste Vigtighed, at den Elskede vilde tilhøre mig i alle
Evigheder. Det forstaaer jeg, thi egentligen taler jeg her kun
om en græsk Erotik, hvorved man elsker skjønne Sjele. Naar da
den Elskede havde forsikkret mig det, da vilde jeg troe det, eller
forsaavidt der blev nogen Tvivl tilbage, see at bekæmpe den.
Men hvad skeer; thi hvis jeg var forelsket, vilde jeg vel bære
mig ad som alle Andre, jeg vilde søge en anden Forvisning end
den at troe hende, hvilken dog aabenbart er den eneste For-
visning. Her staaer jeg atter ved det Uforklarlige. Naar Kakkw
due, som han bedst sidder, begynder at kroe sig som en And,
der har forslugt sig, og derpaa opstøder det Ord: Mariane, saa
leer alle Mennesker, jeg med. Maaskee finder Tilskuerne det
Coniisle i, at Kakkadue, der slet ikke elsker Mariane, er kommen
i et saadant Rapport til hende; men sæt nu, at Kakkadue elskede
Mariane, var det saa ikke comisk? mig forekommer det ligefnldt
comisk, og det Coniiske at ligge i, at Elskoven er bleven connnens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
