Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
ham, hvorfor han gjorde det: jeg veed det saavist ikke selv, det
faldt mig saaledes ind, en anden Gang gjør jeg det anderledes,
thi det er uvilkaarligt, o! da vilde jeg vel forstaae ham. Men
dersom han sagde, hvad jo de Elskende sige om hine Gestieulas
tioner, at hele Saligheden ligger deri, hvorledes skulde jeg da
ikke finde det latterligt, som jeg ogsaa fandt hine først omtalte
latterlige, rigtignok i en noget anden Forstand, indtil Manden
forhindrede Latteren ved at forklare, at de Intet skulle betyde.
Hermed er nemlig Modsigelsen, som ligger til Grund for det
Comiske, hævet; thi at det Jntetbetydende forklares Jntet at
betyde er slet ikke latterligt, vel derimod naar det forklares, at
betyde Alt. J Henseende til det Uvilkaarlige er Modsigelsen
oprindelig tilstede, som den: at man af et frit Fornuftvæsen ikke
venter det Uvilkaarlige. Naar man saaledes antog, at Paven i
det Øieblik han skulde sætte Kronen paa Napoleons Hoved kom
til at hoste, eller at Brud og Brudgom i Bielsens høitidelige
Øieblik kom til at nyse, saa viser det Comiske sig. Jo mere den
givne Leilighed accentuerer det frie Fornuftvæsen, desto mere
comisk bliver det Uvilkaarlige. Saaledes med Hensyn til de
erotiske Gesticulationer, hvor det Comiske anden Gang kommer
frem, derved at man vil forklare hiin Modsigelse ved at give
dem absolut Betydning. Børn have som bekjendt stor Sands for
det Comiske, til Vitterlighed tør man altid beraabe sig paa Børn
i denne Henseende J Reglen vil nu Børn altid komme til at lee
ad Elskende, og foranlediger man dem til at fortælle hvad de
have seet, kan vist Ingen lade være at lee. Maaskee kommer det
deraf, at Børn udelade Pointen. Saa besynderligt er det, da
Jøden udelod Pointen, vilde Ingen lee, her er det omvendt,
naar man ndelader Pointen, lee Alle; men da Ingen kan sige,
hvori Pointen ligger, saa er den jo udeladt. De Elskende for-
klare Jntet, De, der prise Elskoven, forklare Intet, men ere blot
betænkte paa, som det bydes i Konge-loven, at sige Alt, hvad
som behageligt og elskeligt kan være. Men Den, der tænker,
han gjor sig Rede for sine Kategorier-, og Den, der tænker over
Elskoven, tænker ogsaa strax over Kategorierne I Forhold til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
