Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55
Elskende finde hinanden, for dem bliver en ny Tilværelse, lader
sig forstaae, men ikke, at en ny Tilværelse derfra daterer sig for
en Anden. Og dog er denne resulterende Eonsequents større
end det, hvoraf den er Consequents, og dog maa jo en Afslutning
som hiin de Elskendes, der de fandt hinanden, være et Tegn
paa, at der ingen Eonsequents yderligere lod sig tænke. Har
nogen anden Lyst en Analogi hertil? Tvertimod betyder jo
ellers altid Lystens Tilfredsstillelse en Stilstand, og selv om der
indtræder en tristjtja, der tyder paa, at al Lyst er comisk,
saa vil en saadan tristitja være en simpel Consequents, om
end ingen tristitia vidner saa høit for et foregaaende Eomisk
som Elskovens. Derimod er det noget Andet med en saadan
uhyre Consequents, som den, om hvilken vi tale, en Consequents,
hvorom Ingen veed hvorfra den kommer, eller om den kommer,
medens den dog, hvis den kommer, kommer som en Confe-
quents.
Hvo fatter dette? Og dog er for de Indviede hvad der er
Elskovens høieste Lyst tillige det Betydningsfuldeste; det er saa
betydningsfuldt, at de Elskende endog antage nye Navne, der
ere deriverede af Consequentsen, som altsaa besynderligt nok
faaer tilbagevirkende Kraft. Den Elskende kaldes nu Fader og
den Elskede Moder, og disse Navne ere dem selv de skjønneste.
Og dog er der Den, for hvem disse Navne ere endnu skjønnere;
thi hvad er skjønt som Pieteten? mig forekommer den det Skjøn-
neste af Alt, og heldigviis kan jeg forstaae dens Tanke. Menne-
skene lære, at det bør sig Sønnen at elske Faderen. Det forstaaer
jeg, jeg aner end ikke nogen Modsigelse, jeg føler mig saligt
bunden i Pietetens skjønne Kjerlighedsbaand Jeg troer, at det
er det Høieste at skylde et andet Menneske Livet, jeg troer, at
denne Gjeld ikke lader sig opgjøre eller udtømme ved nogen
Beregning, og derfor finder jeg det ret, hvad Cicero siger, at
Sønnen altid har Uret mod Faderen, og det er jo netop Piete-
ten, der lærer mig at troe dette, lærer mig end ikke at ville gjen-
nemtrcenge det Skjulte men heller forblive skjult i Faderen.
Ganske rigtigt, jeg er glad ved at være et andet Menneskes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
