Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
det er Spas, ligesom da Xerxes lod Havet pidske. Naar Othello
myrder Desdemona, og hun virkelig havde været skyldig, saa
har han dog Intet vundet, han er til Nar og han bliver til Nar,
thi selv idet han myrder hende gjør han kun en Concession i
Henseende til en Conseqvents, som oprindeligt har gjort ham
latterlig, hvorimod Elvire kan være aldeles pathetisk bevæbnet
med Dolken for at hævne sig. At Shakspeare har opfattet Othello
tragisk (ogsaa fraseet den ulykkelige Katastrophe, at Desdemona
er uskyldig) lader sig kun forklare, men ogsaa absolut retfærdig-
gjøre derved, at Othello er en farvet Mand. Thi en farvet Mand,
kjære Drikkebrødre, der ikke kan antages at repræsentere Aand,
en farvet Mand, kjære Drikkebrødre, der altsaa bliver grøn i
Ansigtet, naar han bliver vred (hvilket er et physiologisk Factum),
en farvet Mand kan vel blive tragisk ved at være bleven bedragen
af en Qvinde, ligesom Qvinden har hele Tragediens Pathos paa
sin Side, naar hun er bedragen af Manden. En Mand, der bliver
rød i Kammen, kunde maaskee blive tragisk, men en Mand, af
hvem man tør fordre Aand, han bliver enten ikke jaloux, eller
han bliver comisk, naar han bliver det, og allermest, naar han
kommer løbende med en Dolk. Skade at Shakspeare ikke har
leveret et saadant Digterværk, hvor den i en Qvindes Utroskab
indeholdte Fordring blev protesteret af Jronienz thi det er ikke
givet Enhver, der indseer det Comiske deri, ja endog kan udvikle
det, at fremsætte det dramatisk. Men man tænke sig Socrates
overraskende (thi det var allerede usocratisk at tænke sig Socrates
væsentligt bekymret om eller vel endog udspionerende Xantippes
Troskab) Xantippe in Eagranti, jeg tænker, at hiint fine Smiil,
der gjorde den styggeste Mand i Athen til den skjønneste, for
første Gang har forvandlet sig til en Skoggerlatter. Paa den
anden Side, da dog stundom Aristophanes har villet fremstille
Socrates latterlig, ubegribeligt, at det ikke er faldet ham ind,
at lade Socrates komme løbende ind paa Scenen raabende:
hvor er hun, hvor er hun, at jeg kan myrde hende o: den utroe
Xantippe· Thi om Socrates blev Hanrei eller ei gjør egentligen
Intet til Sagen, Alt hvad Xantippe vil gjøre i denne Henseende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
