Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
forfærdet over Vanskeligheden. Dog er Forklaringen ikke van-
skelig, naar man virkelig gjør Alvor af at sætte ulykkelig Kjerlig-
hed og Døden i Forhold til hinanden, naar man har Alvor til
at fastholde denne Tanke; og saa megen Alvor bør man altid
have — for Spasens Skyld. Den hele Tale ftammer naturlig-
viis fra en Qvinde eller et qvindagtigt Mandfolk. Man kjender
den strax, thi den er et af disse absolute Udbrud, der sagte med
stor Aplomb i Øieblikket, ere sikkre paa stor Applaus i Øieblikket;
skjøndt den er en Tale om Liv og Død, er den dog beregnet paa
at nydes ligesom spansk Vind i Øieblikket; skjøndt den angaaer
et heelt Liv er den dog aldeles ikke sorpligtende for den Døende,
men forpligter kun Tilhøreren til i samme Øieblik at ile den Dø-
ende til Hjælp. Hvis en Mand vil holde saadan Tale, da er det
slet ikke morsomt, thi han er for foragtelig til at man kan lee ad
ham. Qvinden derimod er Geni, er elskelig i sin Genialitet, er
morsom først og sidst. Altsaa den Elskende døer af Elskov, det er
vist; thi har hun ikke selv sagt det. Her ligger hendes Pathos;
thi Qvinden er Mand, hun er idetmindste Mand for at sige
hvad neppe nogen Mand er Mand for at gjøre. Mand er hun.
Jdet jeg siger dette, har jeg sigtet ethisk paa hende. Gjører ligesaa
kjære Drikkebrødre, og forstaaer nu Aristoteles. Han bemærker
rigtigt, at Qvinden ikke ret er brugbar i Tragoedien. Det er
ogsaa klart, hun hører hjemme i det pathetiske og serieuse Diver-
tissement, ikke i fem Akts Stykket, men i den dramatiske halv-
times Spøg Altsaa hun —døer. Men skulde hun derfor ikke kunne
elske igjen? Hvorfor ikke; dersom man ellers kan faae hende
tillive igjen. Kommer hun tillive igjen, saa er hun jo et nyt
Menneske, og et nyt Menneske, et andet Menneske, begynder,
elsker første Gang, og deri er Jntet paafaldende. O! Død stor
er din Kraft; ikke det heftigste Vomitiv, ikke det stærkeste Laxativ
kunde virke faa udfeiende· — Confusionen er ypperlig, naar man
blot passer paa og ikke glemmer. En Afdød er en af de mor-
somste Figurer, man kan træffe sammen med i Livet. Sært nok,
at den ikke bruges hyppigere paa Scenen, i Livet seer man af
og til en Saadan. Allerede en forhenværende Skindød har i
S. Kierkegaard. VL 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
