- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Sjette Bind /
87

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

87

Og Gudernes List lykkedes. Dog lykkedes den ikke altid.
Der var til alle Tider nogle Mænd, enkelte, som bleve opmærk-
somme paa Bedraget. Disse saae vel hendes Deilighed, mere
end nogen Anden, men de anede Sammenhænget Disse kalder
jeg Erotikere, og tæller mig selv i deres Tal, Mændene kalde
dem Forførere, Qvinden har intet Navn for dem, en Saadan
er for hende unævnelig Disse Erotikere ere de Lykkelige. De leve
yppigere end Guderne, thi de spise bestandigt kun hvad der er
kosteligere end Ambrosia og drikke hvad der er lifligere end Neks
tar: de spise Gudernes snildeste Tankes mest forføreriske Ind-
fald, de spise bestandigt kun Lokkemad, o! Vellyst uden Lige o!
salige Leveviis, de spise bestandigt kun Lokkemaden —— de fanges
aldrig. De andre Mænd gribe til og spise Lokkemad som Bonder
spise Agurkesalat, og blive fangne. Kun Erotikeren veed at var-
dere Lokkemaden, at vurdere den uendeligt. Dette aner Qvinden,
derfor er der en hemmelig Forstaaelse mellem ham og hende.
Men han veed ogsaa, at det er Lokkemad, denne Hemmelighed
har han for sig selv.

At der da intet Vidunderligere, intet Lifligere, intet mere
Forførerisk lader sig udtænke end en Qvinde, derfor borge Gu-
derne, og deres Nød, som skærpede Opfindsomheden, borger
atter for dem, at de have vovet Alt og i hendes Væsens Dannelse
bevæget Himmelens og Jordens Kræfter-.

Jeg forlader Mythen. Mandens Begreb svarer til hans
Idee. Man kan derfor tænke en eneste Mand tilværende og intet
mere. Qvindens Jdee derimod er en Almindelighed, der ikke er
udtømt i nogen Qvinde. Hun er ikke ebenbiirtig med Manden,
men senere, en Deel af Manden, og dog fuldkomnere end han.
Lad Guderne have taget en Deel af ham, medens han sov, af
Frygt for at vække ham ved at tage for meget, eller lad Guderne
have deelt ham og Qvinden være Halvdelen: den, der blev deelt,
var jo Manden. J Subdivisionen forholder hun sig altsaa først
lige med Manden. Hun er et Bedrag, men dette er hun først
idet andet Øieblik, og for Den, der bliver bedragen. Hun er Ende-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/6/0093.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free