Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
lade være at see, ikke lade være at synes sig fortrolig dermed, uden
dog ret at turde nærme sig, om han end ikke kan lade være at begjere.
Da Guderne saaledes havde tænkt sig hendes Skikkelse,
frygtede de selv for ikke at skulle kunne udtrykke den. Men hvad
de frygtede mere var hende selv. Hvor skjøn hun var, turde de
nemlig ikke lade hende faae at vide af Frygt for en Medvider,
der kunde forspilde Liften Da blev Kronen sat paa Værket
Guderne dannede hende færdig, men da skjulte de Alt for hende
i Uskyldighedens Uvidenhed og skjulte det endnu engang for hende
i Blufærdighedens uigjennemtrængelige Hemmelighed Hun
var færdig, og Seiren vis. Jndbydende var hun, nu var hun det
ved at unddrage sig, nødende derved, at hun flyer, uimodstaaelig
derved, at hun selv bestandig er Modstanden. Guderne jublede.
Og ingen Tillokkelse er der udfunden i Verden, som Qvinden
er det, og ingen Tillokkelse er saa absolut, som Uskyldighedens,
og ingen Fristelse saa besnærende, som Blufærdighedens, og
intet Bedrag saa mageløst, som Qvinden. Hun veed Jntet, og
dog indeholder Blufærdigheden en Natur-Anelse, hun er ad-
skilt fra Manden, og Blufærdighedens Skillevæg er mere afgjø-
rende end Aladdins Sværd, der skiller ham fra Gulnarez og dog
fornemmer den Erotiker, der liig Pyramis lægger sit Hoved til Blu-
færdighedens Skillevæg, fjernt anet al Begjeringens Lyst histinde.
Saaledes frister Qvinden. Menneskene sætte det Herligste
frem som Spise for Guder, de vide intet Herligere at byde;
saaledes er Qvinden en Skuefrugt, Guderne vidste Jntet at
sammenligne dermed. Hun er, hun er tilstede, nærværende, tæt
hos, og dog er hun uendeligt fjernet, skjult i Blufærdigheden,
indtil hun selv forraader sit Skjulested, hvorved, det veed hun
ikke, det er ikke hende, det er Tilværelsen selv, der er den listige
Angiver. Skjelmsk er hun som Barnet i Legen, der titter frem
af sit Skjul, og dog er hendes Skjelmeri uforklarligt, thi hun
veed ikke selv af det, og er altid gaadefuld, gaadefuld naar hun
skjuler Øiet, gaadefuld naar hun udsender Blikkets Sendebud,
hvilket ingen Tanke, end mindre noget Ord, formaaer at følge.
Og dog er Blikket Sjelens »Tolk", hvor er da Forklaringen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
