- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Sjette Bind /
92

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

92

Kommandostav, der i Constantins Haand var elastisk som en
Ønskeqvist, berørte han dem endnu eengang, for i en flygtende
Reminiscents at minde om Gjestebudet og Nydelsens Stemning,
der for en Deel var overvunden af Talernes Tankebevægelse,
og for at, som det skeer i Resonantsen, den Festlighedens Tone,
der var forsvunden, atter maatte vende tilbage over Gjesterne
i Gjenlydens korte Nu. Han hilste til Afskeed med det fulde Glas,
han tømte det, han slyngede det mod Døren i Bagvæggen De
Andre fulgte hans Exempel, og fuldkommede den symbolske
Handling med en Indviets Høitidelighed Afbrydelsens Lyst
skete saaledes sin Ret, denne keiserlige Lyst, der kortere end nogen
anden dog er frigjørende som ingen anden. Med en Libation
bør Nydelsen begynde, men denne Libation, hvorved man
slynger Glasset hen i Tilintetgjørelse og Glemsel, og river sig
selv lidenskabeligt, som var mani Livsfare, ud af enhver Erindring,
denne Libation er til de underjordiske Guder. Man bryder af,
og der hører Kraft til at gjøre det, større Kraft end til at over-
hugge en Knude, fordi Knudens Vanskelighed giver Lidenskab,
men den Lidenskab, der hører til for at bryde af, maa man give
sig selv. Resultatet er i en vis udvortes Forstand det samme,
men i kunstnerisk Henseende er det himmelvidt forskjelligt, om
Noget hører op, faaer en Ende, eller det afbrydes ved Frihedens
Act, om det er en Hændelse eller en lidenskabelig Afgjørelse,
om det er forbi som Skolemefterens Vise, naar der ikke er mere,
eller det bevirkes ved Lystens Keisersnit, om det er en Trivialitet,
Enhver har oplevet, eller hiin Hemmelighed, der undgaaer
de Fleste.

Det var en symbolsk Handling af Constantin, da han kastede
Bægeret bort, og dog blev dette Kast paa en Maade et afgjørende
Slag; thi ved det sidste Slag aabnedes Døren, og man saae
som Den, der formasteligt har banket paa Dødens Port, naar
den aabnet-, seer Tiliiitetgjorelsens Vcelde, saaledes saae man
hiint Nedrivningschor færdigt til at ødelægge Alt — et Memento,
der i samme Secund gjorde Deeltagerne til Flygtninge fra
hiint Sted, og i samme Secund allerede ligesom havde forvandlet
den hele Omgivelse til en Rnin.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/6/0098.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free