- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Sjette Bind /
97

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

97

Lysthuset var da tomt, her var Jntet videre at gjøre, det
fjendtlige Occupationscorps trak sig tilbage uden Bytte. Jngen
af dem syntes fornøiet med dette Udbytte, dog nøiedes de Andre
med at gjøre en ondskabsfuld Bemærkning Man vendte nu
tilbage, men savnede Victor. Han var svungen om Hjørnet,
langs Haven var han kommen op til den landlige Bygning. Her
stode en Havestues Døre aabne ud til en Græsplainez et Vindue,
som vendte ud til Veien, stod ligeledes aaben. Formodentlig
havde han seet Noget, der tildrog sig hans Opmærksomhed Han
springer ind ad Vinduet, just som han springer ud stode de Andre
hos, de havde søgt ham, triumpherende holder han et Papir i
sin Haand og raaber: ,,et Manuscript af Hr. Assessoren Har jeg
udgivet hans andre, saa er det ikke mere end Skyldighed, ogsaa
at udgive dette.« Han stak det i Lommen eller rettere han vilde
stikke det i Lommen, thi som han bøiede Armen om og allerede
havde Haanden med Manuscriptet halvt i Lommen, listede jeg
det fra ham.

Men hvo er da jeg? Ingen spørge derom. Er det ikke faldet
ham ind før at spørge derom, saa er jeg hjulpen, thi nu er jeg
over det Værste. Jeg er desuden ikke værd at spørge efter; thi
jeg er det Ringeste af Alt, man gjør mig ganske undseelig ved at
spørge derom. Jeg er den rene Væren, og derfor mindre næsten
end Jntet. Jeg er den rene Væren, der er med allevegne, men
dog ikke bemærkelig, fordi jeg bestandigt er ophævet Jeg er
ligesom den Streg, ovenover hvilken Regne-Opgaven staaer og
under hvilken Facitetz hvo bryder sig om Stregen? Af mig selv
formaaer jeg slet Jntet, thi selv den Jdee at fraliste Victor Manu-
scriptet er end ikke mit eget Indfald, men Jndfaldet selv, hvorved
jeg, som Tyvene sige, laante Manuscriptet, er jo laant af Victor.
Jdet jeg nu udgiver Manuscriptet, er jeg igjen slet Jntet, thi
Manuscriptet er Assessorens, og jeg som Udgiver er kun i min
Jntethed som en Nemesis over Victor, der vel meente at have
Hævd paa at udgive.

M
S. Kierkegaard v1. 7

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/6/0103.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free