- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Sjette Bind /
107

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

107

Styrke maatte være som mit Hjertelag er det; jeg er hendes
Skyldner, mit Regnskab er redeligt, og Regnskabet selv en vel-
signet Gjerning; og endeligen, det veed jeg, bliver jeg en Erindring
om hende, naar engang Døden skiller os ad, o! at min Hukom-
melse er trofast, at den bevarer mig Alt, naar det er tabt, en
Erindringens Livrente for de øvrige Dage, at den giver mig
selv det Ubetydeligste igjen, og jeg maa sige med Digteren,
naar jeg er bekymret for den Dag idag: et hæs meminisse juvat,
og naar jeg er bekymret for den Dag imorgen: et hæv- memj—
visse juvabit. Ak! som Assessor i Retten maa man stundom
døie det Forfærdelige, at læse en Forbryders vita ante aata
atter og atter beskreven, men en elsket Hustrues vita ante aata
bliver man aldrig kjed af — og man behøver heller ikke den ind-
prentende Nøiagtighed for at ville erindre. Vel sandt, Lyst
driver Værket, og saaledes ogsaa Jhukommelsens Gjerning,
vel sandt, det lyder forelsket sagt, at man i Døden vil finde den
Elskedes Billede i den trofaste Elskers Hjerte, men ægteskabeligt
tænkt, vaager en Villiens Beslntning hos Forelskelsen, at den
ikke løber vild i det Uendelige. Vel siger Forelskelsen, at et Øie-
blik hos den Elskede er himmelsk Salighed, men Ægteskabet vil
Forelskelsen det vel og veed heldigviis bedre Beskeed. Sæt det
var saa, at Forelskelsens første, skummende Sværmeri, hvor
skjønt det end er, ikke lod sig saaledes gjennemføre, saa veed
Ægteskabet, hvorledes netop det bedste i Forelskelsen lader sig
gjennemføre Dersom et Barn, der af Forældrene har modtaget
et Exemplar af sin Skolebog, allerede førend Aaret er omme har
ligesom fortæret det, er dette et Tegn paa, at han som Discipel
er at prise for sin Jver og Lyst; saaledes med Ægteskabet, den
Ægtemand, der af Gud i Himlen modtog sit Exemplar, ak, saa
skjønt som en Guds Gave kan være det, og læste daglig deri,
hver Dag i et langt Liv, og see da det lagdes hen, da Natten kom
og Læsningen maatte ophøre, da var det ligesaa skjønt, som da
han engang modtog det: var da denne redelige Forsigtighed,
der stod i et ligeligt Forhold til den Forelskelsens Lyst, med hvilken
han læser atter og atter, var den ikke nok saa priselig, nok saa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/6/0113.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free