- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Sjette Bind /
127

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

127

at hun var den eneste Dame i Kongeriget, mod hvem han turde
tillade sig Sligt med Sikkerhed; saaledes troer jeg, at Ægte-
skabet er det Eneste, der med Sikkerhed tør sige om sig selv, at
det er en Plage, det Øvrige i Livet vilde det være en Uforsigtig-
hed af at lade sig mærke med Noget.

Den sande idealiserende Beslutning maa være ligesaa
dialektisk i Retning af Friheden som af Tilskikkelsen. Uden at
vove fattes der ingen Beslutning. Nu er Beslutningen fattet, jo
abstraktere den er, desto mindre er den dialektisk i Retning af
Tilskikkelse. Herved faaer Beslutningens Jdealitet efterhaanden «
en vis Usandhed, den bliver let stolt, hosfcerdig, umenneskelig,
netop al Tilskikkelsens Argumenteren betragtes som udenretslig
Jo concretere Beslutningen er desto mere træder den i Forhold
til Tilskikkelsen. Dette giver Ydmyghedens, Sagtmodighedens,
Taknemlighedens Idealitet. Men en Ægtemand, der er det med
Liv og Sjel, han er vel Den, der har vovet og vover mest af
Alle. Han vover sig ud af Forelskelsens Skjul med den Elskede,
med de Elskede; hvad kan der ikke hænde? Han veed det ikke,
hvis han vilde hengive sig til denne Overveielse, maatte hans
Haar jo blive graat i een Nat, han veed det ikke, men det veed
han, han kan tabe Alt, og det veed han, han kan ikke unddrage
sig det Mindste, thi Beslutningen holder ham fast der, hvor For-
elskelsen fængsler ham, men ogsaa uforfaerdet der, hvor Forelskel-
sen sukker. Der er et gammelt Ord, som maaskee er kommet lidt
i Miscredit, det gjør Intet, Ordet lyder saaledes: hvad gjør man
ikke for Kone og Børns Skyld. Antwort: man gjør Alt, Alt, —
og hvad gjør man saa mod Tilskikkelsen, hvo grunder dens Hem-
melighed ud, man udstrækker sin Arm, man arbeider, man
kæmper, man lider, ak! der er Intet, uden at man jo finder sig
deri. Jo positivere et Menneskes Beslutning er, desto declinablere
bliver han selv, og kun en Ægtemand declineres ved Tilskikkeler
i alle genere-, numeri og oasibus. — Reent udvortes betragtet
er der jo Hundrede og atter Hundrede, der have vovet mere
end en Ægtemand, vovet Riger og Lande, Millioner og Millio-
ners, mistet Throner og Fyrstendømmer, Formue og Velfærd,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/6/0133.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free