Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
tragt derimod hende, den Bedagede. Du griber ikke uvilkaarligt
derefter, thi det er ikke den flygtige Skjønhed, der haster som en
Drøm; nei! sæt Dig ved hendes Side, betragt hende nærmere:
hun tilhører ganske Verden med sin moderlige Omsorg, hvis
travle Tid dog nu er forbi, og kun Omsorgen selv er bleven til-
bage, og i den svæver hun som Engelen over Pagtens Ark. Sande-
ligen, hvis Du ikke her føler, hvilken Realitet en Qvinde har,
saa er og bliver Du en Kriticus, en Recensent, en Kjender maa-
skee o: en Fortvivlet, der farer hen med iFortvivlelsens Rasen,
raabende: lader os elske idag, thi imorgen er det forbi — ikke
med os, det var tungt, men med Elskoven — det er modbydeligt·
Giv nu lidt Tid, sæt Dig hos hende; det er ikke Begjeringens
lystelige Frugt, vogt Dig for enhver formastelig Tanke eller
at ville bruge Kjendernes termjniz dersom det bruser i Dig,
da sid her, at Du maa vorde beroliget. Det er ikke Øieblikkets
Skummen, vover Du at hengive Dig dertil i hendes Nærvæ-
relse, eller vovede Du at byde hende Haanden til en Valts!
Saa foretrækker Du maaskee at undgaae hendes Selskab, o!
selv om den unge Slægt, der omgav hende, var uhøflig (saaledes
tænker vel en Modeherre, der mener hun behøver hans Conver-
sation), nei, var forvildet nok til at lade hende sidde ene, hun
savner ikke dens Lyst, hun føler ingen Fornærmelsens Braad,
hun er forligt med Tilværelsen, og dersom Du atter engang skulde
føle Trang til et forsonende Ord, dersom Du skulde føle Trang
til at glemme Dissonantserne i Livet, saa tye til hende, sid vær-
digen hos den Værdige — og hvad er saa skjønnest, den unge
Moder, der føder ved Naturens Kraft, eller den udlevede, der
føder Dig igjen ved sin Omsorg! Eller er Du ikke saaledes ilde
medtagen af Verdens Nod, sid blot værdigen hos den Værdige-
ogsaa hendes Liv er ikke uden Melodi, ogsaa denne Alderdom er
non sine cithara ; og Jntet er glemt af det Oplevede, det lyder
alt deri fra Livets forskjellige Tider født sammenklingende, naar
denne Stemme bevæger Erindringens Strenge. Thi see! hun
er kommen til Livets Opløsning, ja hun er ligesom selv Opløs-
ningen paa Livet, hørlig og synlig. Saaledes fuldender en Mands
S. Kierkegaard VL 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
