Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
hende, hvad en dybsindig Viis har sagt, at det at tale med Børn
er et tentamen rigorosum, maaskee har den Kreds-, hvilken hun
syntes at tilhøre, endog havt den Mening, at det er ingen Kunst
—- hvor fatal en Forlegenhed da at blive bragt i Knibe ved en
lille Purks Spørgsmaal, samt ved hans Høirøstethed, der indbød
de Forbigaaende til at høre efter — og Scenen var paa Øster-
gade. Forlegenhed — den opdagede jeg ikke; den moderlige Glæde
stod skjøn og læselig i hendes venlige Aasyn, og Situationen præ-
gede den ikke falsk ud. Pludselig staaer den Lille stille, og forlanger
at bæres Dette var aabenbart mod Aftalen, da de gik hjemme fra,
et Brud paa Overeenskomsten, ellers havde Barnepigen været
med. Her var gode Raad dyre — dog ikke for hende. Med den
elskeligste Mine af Verden tog hun ham paa Armen, og gik
ligefrem uden at søge nogen Tvergade J mine Øine var det
skjønt og høitideligt som en Procession, og fromt sluttede jeg mig
til den. En og Anden vendte sig om, hun mærkede Intet, hun gik
ikke hurtigere, aldeles uforandret, fordybet i sin moderlige Lykke.
Jeg har siddet som Forhørsdommer i anuisitionscommissionen,
jeg har derved en vis Færdighed i at iagttage Ansigtet, men ved
mit Embedes Fortabelse, der var ikke Spor af nogen Generethed,
eller af nogen tilbagetrængt Brede, eller as nogen opsat Utaal-
modighed; der var ikke noget Forsøg paa at lade Ansigtet udtrykke
nogen Reflexion over det næsten Latterlige i Situationen. Som
gik hun paa sit Stuegulv med den Lille paa Armen, saaledes gik
hun gjennem Østergade· Moderkjærligheden vil offre Livet for
Barnet; i denne Collision forekommer den mig ligesaa skjøn.
Har den Lille havt Uret, kunde han maaskee godt gaae, var det
en Uartighed af ham, den vil dog ikke være bleven paaagtet
hjemme, og hvad skulde da have gjort Forandringen, hvad Andet
end at Moderen havde reflecteret paa sig selv. Der er maaskee
faa Collisioner, hvor selv ømme Forældre lettere gribe feil, end
naar det Hele er en Ubetydelighed, men denne lille Ubetydelighed
bringer dem selv i Forlegenhed. Har et Barn maaskee lidt keitede
Manerer, saa leer man deraf til daglig Brug, og Barnet aner
mindst, at det skal være en Forseelse; da er der Nogen tilstede,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
