- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Sjette Bind /
156

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

156

Commandanten til at vakle; hvis han paa den anden Side ikke
vrider sig, ikke skjælver, saa forstyrrer han Virkningen. Hvad
gjør han altsaa? Han bruger sin Krafts ene Halvdeel til at ud-
trykte Smerten, den anden Halvdeel bruger han til at under-
støtte Commandanten, og medens han med al sin Kraft synes
at ville vriste sig ud af Commandantens Vold, holder han paa
Commandanten, at denne ikke skal vakle. Saaledes-, thi dette var
kun en daarlig Tale, saaledes er det i Virkeligheden med Hu-
struen. Hun elsker Manden saa hgit, at hun altid vil, han skal
være den Herskende, og derfor seer han saa stærk ud, og hun saa
svag, fordi hun bruger sin Styrke til at understøtte ham, bruger
den som Hengivenhed og Underkastelse. O! vidunderlige Svag-
hed! Om Galleriet troer, at Commandanten har flest Kræfter,
om den Profane priser Mandens Styrke, og misbruger den til
at ydmyge Qvinden, Ægtemanden har en anden Forklaring,
og den Vedragne er visere end den Jkke·Bedragne, den Bedra-
gende retfærdigere end den JkkesVedragende. — Fremdeles,
man maaler Styrke paa forskjellig Maade. Naar Holger Danske
trykker Sveden ud af en Jern-Handske, er det Styrke, men hvis
man gav ham en Sommerfugl i Haanden, er jeg bange for,
han havde ikke Styrke nok til at tage rigtigt paa den. Jeg vil
nævne det Høieste Guds Almagt viser sig stor i at have skabt
Alt, men viser den sig ikke ligesaa stor i den almægtige Moderation,
der kan lade et Græsstraa voxe fin Tid. Qvinden er de ubetyde-
ligere Opgaver anviist, der netop derfor fordre Styrke. Hun
vælger sin Opgave, vælger den glad, og har tillige Glæden af,
at hun bestandigt udstyrer Manden med den iøinefaldende
Styrke. Jeg for mit Vedkommende troer, at min Kone kan gjøre
det Vidunderlige; og selv den storste Daad, jeg læser om, for-
staaer jeg lettere, end det fine Broder-i, hvormed hun omklæder
min jordiske Tilværelse

Naar man dog har faaet sat sig det i Hovedet, at Qvinden
er det svagere stjon, hvilket i Almindelighed af Chicanenrerne
nærmere forstaaes saaledes, at hun har et Ungdommens forste
Oieblit, hvor hun udtonnner ja overtræffer enhver Lovpriiss

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/6/0162.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free