Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
157
ning, at det dermed er forbi, at hendes Kraft var en Illusion,
og at den eneste virkelige Styrke, hun beholder tilbage, er Skrigets
— saa kan man naturligviis faae det Besynderlige ud. Jean
Paul siger etsteds: solchen Secanten, Cosecanten, Tangenten,
Cotangenten kommt Alles excentrisch vor, besonders das Cen-
trum. Netop fordi Ægteskabet er det Centrale, maa Qvinden
sees i Forhold dertil, ligesom ogsaa Manden bør det, og al Tale
om og Betragtning af hvert Kjøn for sig er forvirret og profan,
thi hvad Gud har sammenføiet, hvad Tilværelsen har bestemt
for hinanden, skal Tanken ogsaa tænke sammen. Hitter et Mand-
folk paa at holde det ude fra hinanden, synes han vel at have
Fordelen af at lade det gaae ud over Qvinden, imidlertid bliver
han selv en lige saa latterlig Person, en Mandsperson, der
fornemt vil abstrahere fra et Forhold, hvori han jo af Tilværelsen
ligesaa vel er bunden som Qvinden.
Skeer det, saa forbeholder da Pebersvenden sig (thi om
man er nok saa forsøgt i hvad man behager at kalde det Erotiske,
selv om man var en Slyngel eller hvad der vel findes hyppigere
en Vindbeutel, Sprogbrug er at kalde den Ugifte en Peber-
svend) de ethiske Kategorier. Dette kan da i det Høieste ansees
for en Grille, thi at bruge ethiske Kategorier for at fornærme
eller dog ville fornærme Qvinden, er just ikke Tegn paa en ethisk
Jndividualitet. Et saadant Jagsammen af Hedenskab, der pla-
tonisk gjør Qvinden til en ufuldkommen Form, og af Christen-
dommen, der hævder hende det Ethiske, har jeg aldrig seet udført.
Det maatte da ogsaa være en forvirret Hjerne, hvori et saadant
Jndfald kunde blive sig selv saa vigtigt, at det ønskede sig givet
et udførligere Udtryk.
Derimod kan Jndsigelsen mod Qvinden faae et Anstrøg af
dyb Ironi, der, naar den fremsættes med en vis Godmodighed,
ja med Sympathi for hendes formentlig ulykkelige Skjebne, at
hun er lutter Illusion, ikke er uden tragisk og comisk Virkning.
Det fastholdes da, at hun er det svagere Kjøn ; det Tragiske ligger
i, at det er skjult for hende i Jllusionen, og skjult for hende udenfra
iMandens Galanteri. Det er som legede hele Tilværelsen Blinde-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
