Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
om hun pyntede sig blot for at behage ham, og hun, den Skjønne,
nu i sin elskelige Phnt var saa deilig, at Oldinge veemodigt
saae efter hende, som efter Helena, der hun gik gjennem Salen,
hvis.hau med en eneste Nerve i Øiet saae feil og beundrede
istedenfor at fatte Forelskelsens rette Udtryk, at det var for at
behage ham, saa er han paa Afveie, han er ifærd med at blive
Kjender
Naar man derfor tænker sig en Forelskelsens Tid, især som
Forlovelse, altsaa udenfor Ægteskabet, saa lobes der maaskee
ofte vild, netop fordi Elskoven mangler de væsentlige Opgaver,
og derfor stundom endog kan gjøre Begge kritiske. Hvad Bed-
reddin siger om Gulnares Blik:
Blidt som naar Graven aabner sig og sender
Den faliggjorte Sjel til Paradis,
Saaledes aabner hun det hulde Sinlaag,
Og hæver op til ·Himlen sine Blik
det kunde man forstaae om hele den elskelige sjelelige Gehalts
Aabenbarelse i Forhold til Forelskelsens Umiddclbarhed. Denne
Umiddelbarhed er det Dunkle, men blidt som naar Graven
aabner sig, saaledes vikler den Forklarede sig ud af Forelskelsens
Skjul i sjelelig Skjønhed, og i denne Forklarelse tilhører hun
Ægtemanden
J hvilken Retning skal da Reflexionen bevæge sig, indtil
den naaet Beslutningen, thi Forelskelsens hellige Sted og Umid·
delbarhedeus indviede Jord tor den ikke betræde? Reflexionen
vender sig mod Forelskelsens Forhold til Virkeligheden. At han
er forelsket er ham det visfefte af Alt, og ingen geskæftig Tanke,
ingen Vexel-Mægler render mellem Forelskelsen og et saa
kaldet Ideal, dette er en forbuden Vei. Reflexionen spørger
heller ikke, om han skal gifte sig, han glemmer ikke Sokrates.
Men det at gifte sig er at indtræde i en Virkelighed i Forhold
til en given Virkelighed; det at gifte sig indeholder en overordent-
lig Coneretion. Denne Coneretion er Reflexionens Opgave.
Men maaskee er den saa eoncret (bestemt i Retning af Tid, Sted,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
