- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Sjette Bind /
193

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

193

hidser den, ved at ville tilintetgjøre den. Sligt taler man ikke
om til Elskende, thi Forelskelsen holder dem uvidende om de
Farer, som kun Oprøreren opdager, Forelskelsen veed ikke,
hvorfor Ægteskabet er indstiftet, men en alvorlig Tale veed dog,
at det er indstiftet: ob adjut01·ium, ob propagationem, ob
evitandam kornicationem, og Klostererfaringer kunne sætte
forfærdelige Noter til denne Text. Ad denne Vei danner man
psychologisk rigtigt Katastrophen paa Faust, der ved netop at
ville være lutter Aand, tilsidst ligger under for Sandselighedens
vilde Oprør. Vee! Den, som saaledes er eensom! Han er forladt
af hele Tilværelsen, dog ikke uden Ledsagelsez thi hvert Øieblik
maner en ængstet Erindring, i hvilken al Sympathiens Liden-
skab brænder fortærende, ham Billeder frem af de Tilintet-
gjortes Elendighed, og hvert Minut kan det Pludselige komme
over ham med sin Forfærdelse

Han maa fatte, at Jngen kan forstaae ham, og have Fat-
ning til at sinde sig i, at det menneskelige Sprog kun har For-
bandelser for ham, og det menneskelige Hjerte kun den Følelse
med hans Lidelser, at han lider skyldig. Og dog maa han ikke
forhærde sig derimod, thi i samme Øieblik er han uberettiget.
Han maa føle, hvorledes Misforstaaelsen piner ham, ligesom
Asketen hvert Øieblik følte Stikket af Bodsskjorten, han bar paa
det blotte Legeme — og saaledes har han jo iklædt sig selv Mis-
forstaaelsen, der er forfærdelig at være i, som den Dragt, hvilken
Hercules modtog af Omphale, og hvori han forbrændte.

For at gjentage de væsentligste Punkter, han maa ikke
føle sig høiere end det Almene, men ringere, han maa Li- tout
prix ville blive deri, fordi han er virkelig forelsket og, hvad
mere er, er Ægtemand, han maa ville blive deri for sin egen
Skyld, og maa ville det for Deres Skyld, for hvem han er villig
til at offre Livet, medens han nu derimod seer deres Elendighed,
som Den, af hvem man har hugget Hænder og Been, og ud af
hvis Mund man har revet hans Tunge o: uden et eneste Med-
delelsesmiddel. Han maa da føle sig selv som den Elendigste af
Alle, et Udskud af Menneskeheden og føle det dobbelt, netop

S. Kierkegaard VL 13

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/6/0199.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free