Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
195
lige Anfægtelse, jeg har blot villet astegne de psychologiske
Forudsætninger Seer her en Klostercandidat, der ikke tør smigre
sig med Middelalderens Begunstigelse, men fremmed for den
samtidige Bevidsthed kjøber den dyreste Lidelse for det dyreste
Kjøb Min Skildring er ligesom en færdigsyet Klædning, det er
den Lidelsernes Bodsskjorte, som Undtagelsen maa bære —-
jeg troer ikke, at Nogen af misforstaaet Lyst skulde forelske sig i
denne Dragt.
Jkke er jeg grusom; o! naar man er saa lykkelig som en
Ægtemand kan være, naar man elsker Tilværelsen saa høit,
elsker den under Eeds gjentagne Aflæggelse saa høit, at den ene
Eed er Een dyrebarere end den anden, fordi man i denne Kjærlig-
hed til Tilværelsen hænger fast ved hende, hvem jeg endnu
omfavner med den lykkelige første Kjærligheds seierrige Be-
slutning, ved sin Hustru, for hvis Skyld man skal forlade Fader
og Moder, hænger fast ved hvad der erstatter Tabet, hvad der
forskjønner og forynget mit ægteskabelige Liv, mine Yndlinge,
hvis Glæde, hvis Munterhed, hvis uskyldige Sind, hvis Frem-
gang i det Gode gjør et tarveligt dagligt Brød til uvurdeerlig
Overflod, gjør Taksigelsen for mit Udkomme og Forbgnnen i
mine Øine ligesaa vigtig som en Konges for sit Land — saa er
man for lykkelig til at være grusom. Men naar man sidder i
anuisitionscommissionen, er man uforfærdet af Alt, hvad der
vil bøie Retfærdighedens Vei, af Lllt, hvad der vil føre Sand-
heden paa et Vildspor. Jeg gaaer ikke om for at søge og opdage,
hvem man kunde iføre hiin Bodsskjorte, tvertimod raaber jeg
til den Ubesindige, dersom han vil høre det, at han ikke vover
sig ad disse Veie — Den, der vover sig paa egen Haand er for-
tabt. Men det er mig et nyt Beviis for Tilværelsens Herlighed,
at den er saaledes omgjerdet, at Ingen fristes til at ville vove
sig udenfor, saaledes begrundet, at blot Tanken om Forsærdelsen
maa være nok til at knuse al daarlig og letsindig og opblæst og
usund og nervesvækket Tale om at ville være Undtagelse; thi
selv naar alt det er givet, som jeg har fordret, veed jeg dog ikke,
om der gives en berettiget Undtagelse, ja jeg vil tilføie det som
13-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>