- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Sjette Bind /
219

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

219

jeg næsten mere hendes Ja end hendes Nei. Fortrolig som jeg
er med Taushed og med mørke Tanker passer et Nei bedre for
mig. Dog er et Ja — ja det er mit eneste Ønske Det skal jo heller
ikke passe til det Øvrige, det skal betyde mig, at som jeg har en
mørk Afkrog i min Sjel, hvor jeg er en Jndsidder i Tungsind,
saa skal Glæden nu ogsaa boe hos mig, naar jeg tilhører hende,
jeg skal kunne samle al min Sjel paa at gjøre hende saa lykkelig
som det er mig muligt. Mere forlanger jeg ikke i Verden, men
at dog min Sjel maatte have eet Tilholdssted, hvor Glæden er
tilhufe, een Gjenstand, paa hvilken jeg kan samle mig for at
skabe Glæde og glædes.

Hende havde jeg ikke bekymret mig om at prøve eller som
det hedder at lære at kjende. Det Ord rinder mig bestandigt
ihu: Marthe, Marthe, Du bekymrer Dig om saa Meget, Eet
er fornødent· Dette Fornødne er der, hun er den Elskede. Saa-
ledes tænker jeg, vi passe for hinanden: er jeg god nok, hun er
det altid. Farer frygter jeg ikke, Opoffrelser ikke heller, saa langt-
fra, at jeg næsten finder en Glæde i det absurde Ønske, at hun
var ulykkelig. Sandeligen, det Eneste, jeg frygter, er, at hun uden
mig skulde blive langt lykkeligere

Hendes Omgivelse, hendes Livsforhold har jeg derimod
næsten udfpioneret. Heldigviis ere disse mig gunstige. Hendes
Familie lever i en næsten idyllisk Ro. Hendes Fader er en alvor-
lig Mand, og Moderens Død har formildet hans Væsen og ud-
bredt en Venlighed, der vel har noget veemodigt, men tillige
noget aabent og indbydende. Munterheden er ikke bortvegen
fra disse Steder, men Livsglæden søges ikke udenfor eller i
vidtløftig Compagni med Creti og Pleti. Moderens Død har
hjulpet Børnene til alvorligere at slutte sig sammen, og at have
deres Tanker ved Hjemmet, hvor Faderen ikke uden Veemod
men desto omhyggeligere freder om Børnene, og ikke uvenlig
lader sig forynge ved Ungdommens berettigede Fordring til
Livet. Det er som jeg ønsker det. Hendes Omgivelse er en saadan,
at den begunstiger mit Forehavende og min Fremtids Lykke
mere end en Duenna begunstiger Ridderens Forstaaelse med den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/6/0225.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free