- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Sjette Bind /
221

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

221

Saa traf jeg da hende. Vi mødtes, idet vi begge vilde be-
søge Familien i Kronprindsessegaden. Fruen var oppe hos
Bedsteforældrene i anden Etage; da jeg havde et LErende til
hende, var Datteren saa artig at ville hente hende ned. — Vi
vare altsaa ene. Maaskee vilde en gunstigere Leilighed ikke saa
snart tilbyde sig, eller et saa sikkret Øieblik Bedstemoderen var
noget tunghør, men, som gamle Folk ofte er det, meget nys-
gjerrig, altsaa skulde Alt fortælles høit og tydeligt, hvilket dog
tager nogen Tid; Juliane havde, idet hun løb ud af Døren-
slaaet Entree-Døren i efter sig, og saaledes lukket sig og sin Frue
Moder ude. Situationen begunstigede derimod ikke nogen vidt-
løftigere Expectoration, eller en glødende Følelses Natur-
Bedragerier, men den vilde nodsage hende til at bruge al sin
Magt for at Jngen skulde mærke Noget, og skulde endeligen de
Indtrædende finde hende lidt anderledes end ellers, vilde de
naturligt forklare det af den Mangel paa Takt, hvormed Juliane
havde ladet os være ene, saa meget mere som det, at jeg maatte
ud og lukke op, vilde give Anledning til lidt Overgivenhed. Det
Dramatiske er dog langt hurtigere, et halvt Minut var mig nok
til at overskue hvad der bliver mig vidtløftigt, naar jeg vil kalde
det frem for Erindringen

Er jeg dog ikke lumsk, er der dog ikke noget Beregnet i Alt,
hvad jeg foretager mig? Du gode Gud! naar jeg bruger min
Klogskab netop af Omsorg for hende, hvad kan jeg saa gjøre
mere? Det udtalte Ord kunde nu blive en Hemmelighed mellem
hende og mig, Ingen, ikke en Djævel kunde falde paa, at et
saadant Øieblik blev benyttet saaledes, det udtalte Ord kunde
være dødt og magteslost, som var det aldrig sagt, hvis det saa-
ledes behagede hende. Situationen var netop saaledes, at den
forhindrede det, hvis hun ellers i sin Sindsbevægelse skulde have
yttret et Ord til Nogen, et Ord, hun bitterligen maaskee vilde
fortryde.

Hvad jeg sagde, det veed jeg ikke, men det gøs i mig selv;
og skjøndt rolig, var min Stemme dog bevæget; hvorledes kan
jeg ikke beskrive, kun var det ubeskriveligt lindrende, at give mig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/6/0227.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free