Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
kjendte jeg hende ikke, skjøndt jeg saae paa hende og med For-
tvivlelsens Noiagtighed Men intet Ord, enhver min Mine saa
betydningslos som et Intet. Ja brus kun derinde, thi ogsaa jeg
«—har varmt Blod, maaskee kun sor varmt; spræng Hjertet, saa jeg
styrter dod om, det lader sig hore, det finder man sig i; bank
zittrende i Fingerspidserne, om det saa skal være, bank indvendig
med Forfærdelsens Slag paa Hjernen, men ikke synligt i Tin-
dingerne, ikke i Læberne, ikke i Øiet, det vil jeg ikke, jeg vil det
ikke. Hvorfor blev jeg hidset, hvorfor blev jeg nodsaget til at op-
dage, hvilken Magt jeg har i Forstillelse, naar det gjælder en
god Sag!
Hun var mindre bleg, men maaskee var den friske Luft
Skyld deri, maaskee havde hun gaaet længere· Hendes Blik
gjorde et Forsøg paa at dømme mig, men da slog hun Øiet ned,
hun saae næsten bedende ud. En Qvindes Vonnerl Hvo gav
hende usorsvarligt dette Vaaben i Hænde, hvo giver den Ra-
sende et Sværd, og hvor afmægtig er dog ikke han i Sammen-
ligning med den Afmcegtiges Bon!
Da jeg svingede om Hjørnet, maatte jeg holde mig ved
Husene. Dersom der nu var en Fortrolig, til hvem jeg vilde sige:
saaledes er det, jeg kan see ganske rolig og lidenskabslos ud,
men naar jeg dreier om Hjornet, da er jeg nærved at besvime,
og dersom denne Fortrolige var en Nysgjerrig, der vilde belure
mig, hvad saa? Saa vilde jeg blive opmærksom derpaa, thi som
Kaspar Hanser kunde fole Metal gjennem utallige Lag Toi,
saa foler jeg Bedrag og List gjennem ethvert Hylster, hvad saa,
saa vilde jeg ikke blive svimmel, idet jeg dreiede om Hjornet,
men naar jeg da var gaaet igjennem den Gade, og den Nys-
gjerrige Intet havde seet, da vilde jeg søge den nærmeste Tver-
gade for at synke om.
Sov nu vel, sov vel, min Elskedel Give Gud hun maatte
sove al sin Smerte ud og sove sig glad og rødmende til imorgenl
Have LiiiiesDandsere, der ere Forældre, ingen Faders og Moder-
kjærlighed, have de ingen, naar de sætte Barnet op paa den
smale Linie, og gaae i Dodsens Angst nedennndersk Har man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
