- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Sjette Bind /
228

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

228

bydeligt, men noget Værke, thi var maaskee ikke min Taushed
Skyld i, at hun blev en Saadan. Og jeg, som netop har frygtet,
at et Ord af mig skulde gjore hende pjattet og berolige hende i
Passiar!

d. 15. Ianuar. Morgen.

Jdag for et Aar siden. Er det saaledes at være forlovet?
Thi hvad det er at være forelsket, det vidste jeg, men dette Nye,
at vide sig Forelskelsens Gjenstand sikkret, at hun er min, min
for evig.

Er det saaledes at være Moder, klagede Rachel, da Tvils
lingernes Strid begyndte i Modersliv, og saaledes har vel
Mangen sagt til sig selv, naar det var opnaaet hvad han higede
efter: er det saaledes?

Og strider det ikke i mig som var der tvende Væsener:
er jeg bleven 10 Aar ældre eller er jeg bleven 10 Aar yngre?

Hvor det dog maa være besynderligt at være en ung Pige,
at leve saaledes frisk væk ind i Livet. Jeg troede jeg skulde være
sluppen, at jeg skulde være forvandlet, at jeg havde seet mig
forelsket og ved at see forelsket paa hende skulde see mig frelst,
saa jeg var bleven som hun en Fugl paa Qvisten, en Frydesang
i Ungdommen, at vi skulde være opvoxede sammen, at vort Liv
skulde være lykkeligt for os i Foreningen, forftaaeligt i sin Lykke
for Andre, som den Glades Hilsen, naar han iler os forbi og
kaster et skys til os.

Meget forstaaer jeg, enhver Reflexion, som jeg horer eller
læser, er jeg saa fortrolig med som tilhorte den mig. Men dette
Liv forstaaer jeg ikke. At tænke paa ingen Ting, og dog være
saa elskelig, at leve Viisdom og Daarskab mellem hinanden, uden
ret at vide, hvilket der er hvilket. Dersom en Inveleer, der havde
udviklet sit Kjendskab til ægte Stene indtil at have sit Liv i denne
Tiftinetion, dersom han saae et Barn, der legede med forskjellige
Stene, ægte og nægte, hvilke Barnet blandede mellem hinanden
og havde lige Fryd af begge —- jeg tænker det vilde gyse i ham

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/6/0234.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free