- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Sjette Bind /
230

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

230

«Nattetanker,« er Journalen for det løbende Aar. Det løbende
Aarl Hvilken forfærdelig Spot over mig ligger der ikke i dette
Ord. Dersom et Menneske havde opfundet Sproget, vilde jeg
troe, han havde opfundet dette Ord for at haane mig. I gamle
Dage brugte de Militaire en meget grusom Straf, at ride paa
Trcehesten Den Ulykkelige blev ved Vægter tvungen ned paa en
Hest, hvis Ryg var ganske skarp. Da den engang exequeredes, og
Synderen vaandede sig i Smerte, kom en Bonde gaaende paa
Valden, blev staaende for at see ned paa Exercer·Pladsen, hvor
Synderen leed fin Straf. Fortvivlet af Smerte, ophidset ved
Synet af en saadan Tværdriver, raabte den Ulykkelige til ham:
hvad gloer Du paa? Men Bonden svarede: kan Du ikke taale
man seer paa Dig, saa kan Du jo ride om ad en anden Gade.
Og som hiin ridende Synder var ridende, saaledes er det løbende
Aar løbende for mig.

Noget maa der gjøres for hende. Mit Hoved spinder lutter
Jntriguer fra Morgen til Aften. Var min Adfcrrd før hun blev
min i al Oprigtighed, ved den ængsteligste Undgaaen af Alt,
hvad der kunde synes List, saa er jeg nu bleven desto intriguan-
tere. Hvo vilde ikke ansee mig for en Daare, hvis jeg sagde til
ham, at hun nu i dette løbende Aar beskæftiget mig mere end
nogensinde. Og dog er Vanskeligheden den, at jeg ikke tør fore-
tage mig Noget, thi den fjerneste Anelse om, hvorledes hun
beskæftiget mig, vilde være det absolut Farligste, det kunde maa-
skee lokke hende ud ved et Haab i det Ubestemte, og lade hende
frelses o: omkomme, fortabes i Halvhed·

At ville betale enhver Oplysning, ethvert Ord med Guld,
og ikke at turde det, fordi det er livsfarligt, da det kunde vække
hendes Mistanke, og forstyrre hende i at hjælpe sig selvl At
maatte ad tusinde Krumningers Vei tiltrygle sig en Yttring on
paa-saat, naar man kunde have Meddelelse i Overflod, men ikke
tør det, ikke tør det for hendes Skyldl Dersom jeg vilde iagt-
tage absolut Taushed mod mine saakaldte Nærmeste, kunde det
ogsaa let vække en Mistanke. Derfor har jeg lavet en Formular«
jeg siger til dem. Kun siger jeg den ikke som Formular, men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/6/0236.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free