- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Sjette Bind /
237

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

237

mand, det være nu en Theater-Friseur, en Silke- Ulden- og
Lærreds-Handler, en lille Pige i et Jnstitut, for ikke at tale om
DHrr. Novelle- og Roman-Forfattere, en Trediemand vilde
strax vide Beskeed. Sagen staaer da saaledes. Jeg er et fordærvet
Menneske, der i nye Synders Ruus snart har glemt Pigen og
Forholdet. Det er vist, er blot Alt saa vist, saa finde vi nok ud af
det. Og vist er det, det er netop min Trøst Vel er jeg ikke kjendt
af Mange, men om Pigen vilde gaae til hvilkensomhelst af dem,
der kjender mig, der er ikke en Eneste, uden at han jo siger det.
Om det er Urtekræmmerens —— Svend derovre, naar han er
pyntet og forlovet om Søndagen, han tænker med Afsky paa
et saadant Menneske, om det er en af Østergadens simplere
Amateurer han føler sig som Ridder, naar han betænker en saa-
dan Nederdrægtighed, om det er en Ægtemand, der plager
Livet af sin Kone med ægteskabelig Trofasthed, han oprores ved
Tanken om en saadan Falskhed. Men Pigen, siger den Tredie-
mand, hun sidder og sørger, hun sysler med enhver lille Erin-
dring, hun lytter efter Fodtrinnet — Men nu er det Første
ikke saaledes-, følger saa deraf, at det Andet heller ikke er saaledes.
Gid kun, at denne Slutning var rigtig, men hvad siger ikke
Aristoteles?

Ethvert Ord, hun har sagt, enhver Mine kan jeg huske, saa
tydeligt som var det igaar, og ethvert det mest intetsigende Vink
om hende bliver strax sat i Circulation mellem de delibererende
Tanker. Det Ubetydeligste bliver Gjenstand for de enormeste
Anstrængelser. Der var i Oldtiden Nogle, som antoge, at Til-
værelsens Princip var en Hvirvel. Saaledes er mit Liv. Det,
der stundom frembringer Hvirvlens Kog, er et Atom, som ikke
kan sees med blotte Øine, et Intet. Min Stolthed forbyder mig
at forsmaae det Mindste, min Ære gjør det, og naar man er saa
ene om den, som jeg, saa maa man være nøieregnende Hvad
jeg ellers vilde lade gaae ind ad det ene Ore og ud ad det andet
skal nu have Betydning, absolut Betydning. Dersom en religieus
Sværmer kun havde et eneste tvivlsomt Bibelsted at beraabe
sig paa, hvilke Anstrængelser vilde han ikke gjøre for at bevise

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/6/0243.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free