Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246
det med Dig, hvor er Du væmmelig med Dit Udslet, en Pest
for alt Levende, viig bort fra mig Vederstyggelige, flygt ud
mellem Gravene — Hvorfor blev jeg den Eneste, der ikke kan
tale saaledes, ikke gjore derefter; enhver Anden, hvis jeg ikke
flygter for ham, saa flygter han for mig, og lader mig ene. Skjuler
ikke en Kunstner sig for lonligt at være Vidne til, hvorledes hans
Kunstværk beundres, hvorfor kan jeg ikke skille denne væmmelige
Skikkelse fra mig, og dog kun skjult være Vidne til Menneskenes
Afsky? Hvorfor skal jeg være fordømt til at bære den omkring og
vise den frem, som var jeg en forfængelig Kunstner, der i egen
Person maatte høre Beundringen? Hvorfor skal jeg fylde Or-
kenen med mit Skrig og gjøre de vilde Dyr Selskab, og forkorte
dem Tiden med min Hylen? Dette er intet Udraab, det er et
Spørgsmaal; jeg spørger Den, som selv har sagt, at det er ikke
et Menneske godt at være uden Selskab. Er dette da mit Selskab,
er dette det Lige, som jeg skal soge: de hungrige Uhyrer, eller de
Døde, som ikke frygte for at blive smittede?
(Sætter sig ned igjen, seer sig om og siger som ved sig selv)
Hvor er Manasse bleven af? (med opløftet Rost) Manasse!
— (tier et Øieblik). Saa er han dog vandret til Staden. Ja jeg
veed det. En Salve har jeg opfundet, ved hvis Brug alt Ud-
slettet vender sig ind efter, saa Ingen kan see det, og Præsten
maa erklære os sunde. Jeg lærte ham at bruge den, jeg sagde
ham, at Sygdommen derfor ikke hørte op, at den blev indvendig,
og at Eens Aandedræt kunde smitte en Anden, saa han blev
spedalsk i det Synlige. Da jublede han, han hader Tilværelsen,
han forbander Menneskene, han vil hævne sig, han lober til
Staden, han aander Gift paa dem alle. Manasse, Manasse,
hvorfor gav Du Djævelen Plads i Din Sjel, var det ikke nok,
at Dit Legeme var spedalsk?
Jeg vil kaste den øvrige Salve bort, at jeg aldrig maa fristes;
Fader Abrahams Gud lad mig glemme, hvorledes den til-
beredes! Fader Abraham, naar jeg er dod, da vaagner jeg i Dit
Skjod, da spiser jeg med den Reneste, Du er jo ikke bange for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
