- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Sjette Bind /
255

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

255

saa Jndbydende, for min Sjel noget saa Vederqvægende, at
jeg ingen anden Lise begjerer end denne. Hun er saa godt som
aldeles uden Reflexion, men hun snakker heller ikke, hun siger
Et og Andet, som det falder hende ind. Øieblikkeligt griber min
Reflexion det Sagte, en lille Modification, og jeg har det sat
over i min Sphære, og saaledes alternerer Samtalen. Nu yttrer
hun Noget paa sin umiddelbare Maade, en lille Modification,
stundom blot en Modulations Forandring, og jeg tilfredsstilles
ved og morer mig over Bemærkningen. Hun kan nu ikke begribe,
hvor saadant et Ord af hende kan more mig saa meget, imid-
lertid seer hun ret fornøiet nd af Glæde over den anede Op-
rømthed, der hersker i Samtalen. Hende tilfredsstillet det at
yttre sig, derpaa forundret hun sig over at see fine Yttringer
som Gjenstand for en saa stor Opmærksomhed, saa forstaaer jeg
lidt Reflexion under, føier den til, glæder mig over hende —
og faa ere vi Begge fornøiede Jeg synes dog virkelig at opdage,
at jeg har nogle Egenskaber, der kunde gjøre mig til en ganske
god Ægtemand, jeg har Sands for Ubetydeligheder, jeg har
Hukommelse for Smaating, jeg har nogen Evne til at lægge
lidt Betydning ind, hvilket Alt er meget godt i Tidens Længde
Vidste jeg blot, hvorledes jeg skulde blive et Pragt-Exemplar
af en Ægtemand, jeg skulde hverken spare Tid eller Flid. Men
Ulykken er, at jeg har en Grundskade i min Indesluttethed, og
at være noget halvt, er mig en bitter Drik.

d. 13de Februar-. Midnat

Blot der dog maatte skee Noget. At holde sin Sjel i Extase
fra Uge til Uge, at holde de utallige Reflexioner alle paa Springet,
at have Alt færdigt, og hvert Øieblik færdigt, fordi man ikke kan
vide, om det skal bruges, eller naar det skal bruges, eller hvad
der skal bruges!

Jdag har jeg seet hende. Hun var bleg. O! naar man har en
Sjel fuld af Angest, naar man ved denne har Sands for Varslet,
da kan en saadan Bleghed faae Betydning. Machbeth bliver

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/6/0261.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free