- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Sjette Bind /
259

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

259

Der er intet Farligere for en Pige i hendes Tilstand end at
undgaae Synet, og derved give Phantasien Beleilighed til at
drømme.

Hun maa hidses, at hun ikke gaaer hen og bliver mat, og
hverken bliver det Ene eller det Andet, hverken sørger eller
seirer. Nu vil det vel og lykkes. En Brev-Correspondance med
en Ven paa Landet, det vil sige et Menneske, som jeg ikke troer,
er meddeelt i Copie til min Indviede, der plager mig. Det er
naturligviis fra Vennens Side skeet under den dybeste Taus-
heds Løfte, og med den dybeste Tausheds Affordring betroer
han den igjen skriftligt til sin Elskede i Holbek, og saa gaaer det
nok, og i største Hast. Man klager stundom over Postvæsenets
Langsomhed —- naar man er saa heldig at have en Vens Ven-
inde til at bære Brevene, saa gaaer det i største Hast, jeg tænker
hun løber paa sin Fod til Hovedstaden blot for at faae krammet
sin Hemmelighed ud til hendes Kundskab, for hvem den er be-
stemt. Der er dog intet Tilforladeligere i Verden end en Ven,
om hvem man med Sikkerhed veed, at han forraader Alt hvad
man betroer ham, intet Tilforladeligere, naar man blot passer
paa hvad man betroer ham. Der er upaalideligt, naar man
vilde bede en Ven om at sige det eller det, men naar man be-
troer ham det, man vil have ud, under Tausheds Løfte, saa er
man ganske sikkret, thi saa maa det ud. Det er tillige en sjelden
Lykke, naar en saadan Ven igjen har en Ven og denne Ven
igjen en Veninde — saa gaaer det med Lynets Fart. Saaledes
bliver min Correspondance besørget ved Venskab,

Jo mere man lider, desto mere Sands, troer jeg, faaer
man for det Comiske. Først ved den dybeste Lidelse saaer man
den sande Myndighed i det Comiske, der med eet Ord forvandler
den fornuftige Skabning, man kalder Mennesket, ved et Trylle-
slag til en Fratze. Denne Myndighed er ligesom en Politibetjents
Sikkerhed, naar han udenvidere griber til Stokken, og ikke taaler
nogen Sladder eller Spærren af Passagen. Den Slagne tager
til Gjenmæle, han gjør Indsigelse, han vil respecteres som Bor-
ger, han fordrer Sag; i samme Nu følger det næste Rap af

17’««

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/6/0265.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free