Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
269
d. 15. Marts. Midnat.
Igaar saae jeg hende heller ikke. Maaskee var hiint Sammen-
træf paa Hanserpladsen dog et Tilfælde, eller det var maaskee
et Forsøg, hun vilde vove af Omsorg for mig. Maaskee har hun
modtaget min eonfidentielle Meddelelse, maaskee har den slet
ikke virket hidsende, men blot deprimerendez maaskee vælger
hun tilsidst at sygne, at bedøves i stille Sorgs smertestillende
Lindring. Sæt hun tog ud paa Landet, sæt hun ikke vilde leve
i de gamle Omgivelser; ikke kunde holde det ud, men hellere
vilde have et energisk, et afgjørende Udtryk for, at hun var
krænket, sæt hun blev Selskabsdame hos en adelig Familie,
eller Gouvernante Store Gud! at have en saadan Creditor,
der har Hals og Haand over mit Liv! Og ikke at turde indfrie
Fordringen, og at det netop maa være Eens Ydmygelse, at man
ikke tør det! Hun drømmer formodentlig ikke om, hvilken uhyre
Magt hun er for mig, at hun bestemmer Courer for mit Liv,
at hun ved et saadant Skridt, som det befrygtede, kan styrte mig
i den dybeste Fortvivlelse Saaledes staaer altsaa Sagen: faaer
jeg hende arbeidet løs, eller arbeider hun sig selv løs-, kort bliver
hun sig selv igjen, saa er jeg netop kommen saavidt, at jeg kan
arbeide for min egen Sag, bekymret om min egen Smerte.
Mit Liv, før jeg forenedes med hende, var som et piinligt Forhør
over mig selv, da blev jeg afbrudt og kaldt ud i de forfærdeligfte
Afgjørelser, og naar jeg saa er færdig, hvis jeg bliver det, da
kan jeg igjen begynde med mig selv, hvor jeg slap. Det forstaaer
sig, jeg har lært, hvad der er end piinagtigere. Og skeer dette ikke,
sidder hun hen, saa er jeg en Betler, en Stodder, ja en Slave,
der ligger i det yderste Mørke-.
Og dog lod hun jo et Ord falde om, at hun saaledes kunde
ønske sig anbragt paa Landet. Og et saadant Ord, et Ord af
hende, et Indfald, en Bemærkning, som hun maaskee ikke veed
mere af end man veed af, hvad man siger i Søvne, et saadant
Ord er nok for mig. Jeg forekommer mig selv som et Barn i
Poge-Alderen, der forsøger sig i de første Opgaver til Øvelse i
Modersmaalet: af et opgivet Ord at danne en Mening.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
