- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Sjette Bind /
286

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

286

en Beslntning og slet ikke betræde den slibrige Vei, der kan fsre
til Vanvid. Bliver hun fri, da bliver hun fri ved sin egen Beslut-
ning, og ikke fri i en eller anden Betragtning og Opfattelse, som
jeg har stukket til hende.

Banvittig kunde hun da, efter menneskelig Sandsynlighed,
ikke blive af Kjærlighed Netop fordi hun var lidet reflekteret,
vilde det Pludseliges Overgang været det Farligste for hende.
Den er forhindret, og for at forebygge Reflexivnens Vildelse
har jeg gjort efter bedste Evne det Bedste, jeg kunde. Skulde da
Vanvidet indtræde, da maatte det være en krænket qvindelig
Stolthed over at være vraget, der fortvivlende om at faae Hævn,
sluttede sig inde med sig selv, indtil den foer vild. Akl jeg kjender
vel Verdens Dom, jeg har maaskee følt Smerten qvalfuldere
end hun; det gyser i mig, naar jeg tænker paa, at Nogen skulde
vove med et stolt eller, hvad der er ligesaa forfærdeligt, med et
niedynksfuldt Blik at lade hende forstaae, at hun var fornærmet,
og altsaa fortsætte Fornærmelsen. Det var stundom Skik, saa
fortæller man, i gamle Dage, at naar en Prinds opdroges, op-
droges der med ham en Dreng as simplere Herkomst, der maatte
lide Straffen hver Gang Prindsen havde fortjent den. Man har
talt om det Grusomme mod den stakkels Dreng, der maatte tage
Pryglenez mig forekommer det at være en langt større Grusom-
hed mod den stakkels Prinds, der, hvis han har havt Mesfolelse,
har fornummet Slagene langt eftertrykkeligere, langt smerte-
ligere, langt mere tilintetgjorende, end de sandseligen fornemmes.
Jeg veed det ogsaa, hvorledes det piinte mig, at udsætte hende for
denne Smerte, jeg veed, jeg var villig til at gjore Alt for at
hindre det ved at give Adskillelsen et falsk Udtryk, saa jeg i Verdens
Øine blev den Lidende, thi naar det blot er mig selv, saa veed
jeg, hvorvidt det smerter og hvad jeg har at gjore derimod: det
skulde imidlertid ikke lade sig kunne gjore. Jeg lod nogle Gange
i vore Samtaler et Par Vink i en spogende og eo·nverserende
Tone indflhde, for at gjøre hende opmærksom, sorgjævec. Blot
et Ord af hende, og det var skeet, om jeg end havde havt For-
sigtighed nok til i en spogende og ronverserende Tone at entrere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/6/0292.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free