Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
293
For nogle Aar siden saae man saaledes i den søndre Deel
af Overgaden over Vandet, til en bestemt Tid af Dagen, en
mager høi Mand gaae med afmaalte Skridt frem og tilbage
paa Fliserne Det Paafaldende i hans Spadseren undgik neppe
Nogen, thi Veien, han tilbagelagde, var saa kort, at ogsaa den
Uindviede maatte blive opmærksom paa ham, at han ikke gik i
Forretninger, ei heller spadserede som andre Mennesker. Den,
som oftere betragtede ham, kunde i hans Gang see et Billede
paa Vanens Magt. En Skipper, der fra Skibet er vant til at
spadsere Dækkets Længde, udseer sig paa Landjorden en Stræk-
ning af samme Længde, og gaaer nu mechanisk frem og tilbage:
saaledes ogsaa denne Vandrer eller Bogholderen, som man
kaldte ham. Naar han kom til Enden as Gaden, da bemærkede
man, det Omvendte af et elektrisk Stød, Vanens Ryk i ham:
han gjorde Holdt, næsten i et militairisk Tempo, stod, løftede
Hovedet i Veiret, svingede sig om, vendte atter Øiet mod Jorden,
og spadserede derpaa tilbage o.s. f.
Han var naturligviis kjendt i hele Qvarteret; men skjøndt
sindssvag, var han dog aldrig udsat for nogen Fornærmelse,
tvertimod behandledes han af de Omkringboende med en vis
Ærbødighed Dertil bidrog saavel hans Formue som hans God-
gjørenhed og hans fordeelagtige Udvortes. Vel havde hans
Ansigt dette eensformige Udtryk, der er saa charakteristisk for en
vis Art af Sindssvaghed, men Trækkene vare skjønne, hans
Skabning rank og velformet, hans Paaklædning yderst omhygge-
lig, endog elegant. Tydeligst yttrede hans Sindssvaghed sig
ogsaa kun i Formiddagstimen mellem 11 og 12, da han gik
udenfor paa Fliserne mellem Børnehusbroen og den søndre
Ende af Gaden. Den øvrige Deel af Dagen hang han vel efter
sin usalige Bekymring, men det yttrede sig ikke saaledes. Han
talte med Mennesker, gik længere Toure, indlod sig om mange
Ting, men mellem 11 og 12 fik man ham for ingen Priis til at
lade være at gaae, til at gaae længere, til at svare Een, naar
man spurgte, eller vel endog blot til at hilse; han som ellers var
Hofligheden selv. Om denne Time havde nogen særlig Betydning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
