Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296
medens han i Dagligstuen seer ud som andre Mennesker, naar
han sidder paa Observatoriet, har en hoi spids Hue paa Hovedet,
en Kappe af graat Kalemank, et langt hvidt Skceg og taler med
en fingeret Stemme, saa hans egen Datter ikke kan kjende ham,
men troer han er en Julebnk. Akl man opdager ikke sjeldent en
ganske anden Art Forandringer, naar man seer et Menneske i
hans Hjem eller paa hans Værelse, og nn sammenligner hvad
her viser sig med, hvorledes det samme Menneske viser sig
i Livet. Med Hensyn til Bogholderen var dette ikke Tilfældet,
og man saae knn med Forundring, hvor meget det dog var hans
Alvor med at bekymre sig om Børn Han havde samlet et ikke
ubetydeligt Bibliothek, men alle Bøger vare af physiologisk
Indhold. Man fandt hos ham de kostbarefte Kobbervcerker, og
desuden hele Suiter af egne Haandtegninger. Her sandt man
Ansigter, udforte med Portraitlighed, og da en Række as Ansigtet
knyttede til det enkelte, gjennem hvilke Ligheden snecessive
forsvandt, om der dog altid blev en Rest af den tilbage; man
fandt Anfigter, udforte efter mathematiske Proportioner, og
den ved et Forholds Forandring betingede Forandring i det
Hele anskueliggjort i tydelige Omrids; man fandt Ansigtet,
construerede efter physiologiske Iagttagelser, og disse igjen con-
trolerede ved andre Ansigtet, der vare skizzerede i Kraft af
Hypotheser. Jscerdeleshed var det Familielighed og Generations-
Forholdets Conseqnentser, der beskæftigede ham physiologisk,
physiognomisk og pathologisk. Det er maaskee at beklage, at hans
Skrifter ikke kom for Dagens Lys; thi vel var han sindssvag,
som jeg nærmere erfarede, men en Sindssvag er ikke den daar-
tigste Iagttager, naar hans fixe Idee bliver et opdagende In-
stinkt. En nysgjerrigt interesseret Iagttager seer Meget; en viden-
skadeligt interesseret Iagttager er Ære værd; en bekymret
interesseret Iagttager seer, hvad Andre ikke see, men en studs-
svag Iagttager seer maaskee mest, hans Iagttagelser ere skar-
pere og mere ttdholdende, ligesom visse Dhrs Sandser ere
skarpere end Menneskenes min solgek det af sig selv, at hans
Iagttagelser maae vekisieeres.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
