Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
297
Saasnart han syslede med sin lidenskabelige Forsken, som
overhovedet til enhver anden Tid end mellem 11 og 12, var
han i Manges Øine ikke sindssvag, uagtet hans Sindssvaghed
netop da gjennemtrængte ham mest. Og som der til Grund for
al videnskabelig Forsken ligger et x, som søges, eller fra en anden
Side seet, som det, der begeistrer den videnskabelige Forsken,
er en evig Forudsætning, hvis Vished søger sin Bekræftelse i
Iagttagelsen: saaledes havde hans bekymrede Lidenskab ogsaa
et x, den søgte, en Lov der nøiagtigt angav Ligheds-Forholdet
i Slægt-Afstamningen, for ved dens Hjælp at slutte nærmere;
og saaledes havde den en Forudsætning hvilken hans Jndbilds
ning gav en for ham sørgelig Vished, at denne Opdagelse vilde
bekræfte ham noget Sørgeligt, ham selv betræffende.
Han var en Søn af en underordnet Embedsmand, der
levede i tarvelige Kaar. Tidligen blev han anbragt ved Handelen
hos en af de rigeste Kjøbmænd Stille, tilbageholden, noget for-
legen passede han sine Forretninger med en Indsigt og en Punkt-
lighed, der snart lod Husets Chef i ham opdage et meget brugbart
Menneske. Hans Fritid anvendtes til Læsning, til Øvelse i frem-
mede Sprog, til at udvikle et afgjort Talent for Tegning og til
det daglige Besøg i Forældrenes Huus, hvor han var eneste
Barn. Saaledes levede han hen ukjendt med Verden. Hans
Vilkaar som Contoirbetjent var favorabelt, og snart oppebar
han en betydelig aarlig Gage. Er det sandt, hvad Engelskmanden
siger, at Penge gjør Dyd, saa er det ogsaa vist, at Penge gjør
Last. Ynglingen fristedes imidlertid ikke, men alt som et Aar gik
hen efter det andet, blev han mere og mere fremmed for Verden.
Selv mærkede han det mindre, thi hans Tid var stedse udfyldt.
Kun en enkelt Gang gik der en Anelse op i hans Sjel, han blev
sig selv fremmed, eller han var sig selv som Den, der pludselig
standser og befinder sig paa Noget, som han maa have glemt,
uden engang at kunne begribe, hvad det er —- men Noget maa
det være. Og Noget var det ogsaa han havde glemt, thi han havde
glemt at være ung og at lade sit Hjerte være fornøiet paa Ung-
dommens Viis, medens Dagene ere der.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
