Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
299
da han blev syg og syg indtil Døden J det Øieblik han var Dø-
den nærmest og allerede ifærd med at betræde ,,Evighedens
alvorlige Bro«, vaagnede pludselig en Erindring, en Erindring
om hiin Begivenhed, der hidtil egentligen ikke havde existeret
for ham. J Erindringen antog Begivenheden en bestemt Skik-
kelse, der afsluttede ham hans Liv med Tabet af hans Reenhed.
Han helbrededes, men da han sund reiste sig fra Leiet, tog han
en Mulighed med sig, og denne Mulighed forfulgte ham,
og han forfulgte denne Mulighed i sin lidenskabelige Forsken,
og denne Mulighed rugede i hans Taushed, og denne Mulighed
satte Ansigtets Træk i mangfoldig Bevægelse, naar han saae et
Barn — og denne Mulighed var, at et andet Væsen skyldte ham
Livet. Og det han søgte i sin Bekymring, og det der gjorde ham
til en Olding, skjønt neppe Mand i Aar, det var den Ulykkelige,
eller om der var en saadan; og det der gjorde ham sindssvag var,
at enhver nærmere Vei til en Opdagelse var ham asskaaren, da
hine Tvende, hvis Selskab blev ham til Fordærvelse, for længst
vare reiste til America og forsvundne; og hvad der gjorde Sinds-
svagheden saa dialektisk var, at han ikke engang vidste, om det var
en Efterfølge af Sygdommen, en Feber-Indbildning, eller om
Døden virkelig var kommen hans Hukommelse til Hjælp med en
Virkeligheds-Erindring. See! derfor endte det med, at han
vandrede taus med bøiet Hoved mellem 11 og 12 den korte Vei,
og at han den øvrige Tid af Dagen vandrede den uhyre Omvei
ad alle Muligheders fortvivlede Snoninger, for om muligt
at finde en Vished, og da det Søgte.
Imidlertid kunde han i Begyndelsen godt passe Contoirets
Forretninger Han var nøiagtig og punktlig som altid. Han
slog op i Hoved- og Copi-Bøger, men glimtviis tyktes ham det
Hele en unyttig Møie, og at det var noget ganske Andet han
skulde slaae op efter; han sluttede Regnskabet for Aaret, men
glimtviis forekom det ham en Spøg, naar han tænkte paa sit
uhyre Regnskab.
Da døde Handelshusets Chef, og efterlod sig megen Riig-
domz og som han havde elsket Bogholderen liig en Søn, da han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
