- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Sjette Bind /
300

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

300

selv var barnlos, saa indsatte han ham ogsaa til Arving af en
Formue, som havde han været en Søn. Og derpaa sluttede
Bogholderen Regnskabet af; og saa blev han Videnskabsmand.

Nu havde han orium. Hans bekymrede Erindring var
maaskee endnu ikke bleven ham en fix Idee, hvis Livet ikke havde
bragt en Biomstcendighed til, der stundom gjør Udslaget· Den
eneste Slægtning« han havde tilbage, var en gammel Mand,
hans afdøde Moders Fætter, som han kaldtes kacsxoxhy Fæt-
teren, en Pebersvend, hos hvem han var flyttet hen efter For-
ældrenes Død, og i hvis Huus han spiste hver Dag, hvormed han
vedblev ogsaa efterat Handelshuset var ophørt. Fætteren behagede
sig selv i en vis Art af tvetydige Vittigheder, som man, hvad der
er psychologisk let at forklare, oftere hører hos Ældre end hos
Yngre. Er det vist, at det simple eenfoldige Ord, der bliver til-
bage, naar Alt er hørt og det Meste glemt, i den gamle Mands
Mund kan faae en Vægt, som det ellers aldrig har, saa er det
ogsaa vist, at en Tvetydighed, et lethrdigt Ord i den Alderstegnes
Mund let kan virke forstyrrende-, end sige da, naar man er saa-
ledes disponeret som Bogholderen var det. Blandt andre Vittig-
heder, som Fætteren idelig kom tilbage paa, var ogsaa den en
staaende, at ingen Mand, ikke engang den gifte, med Bestemthed
kunde vide, hvor mange Børn han havde. Saaledes var nu Fæt-
teren engang; han var ellers godt lidt, hvad man kalder en god
Selskabsbroder, en Ven af et muntert Lag, men Tvethdigheder
og Snnstobak var ham en Nødvendighed Det er derfor uden
al Tvivl, at Bogholderen mange Gange har gjennemgaaet
Fætterens Repertoire, og deriblandt ogsaa hiin Tvetvdighed,
men han har ikke fattet den og egentlig ikke hørt den. Nu der-
imod sigtede den bestandigt efter hans ømme Side, var som
betegnet paa at saare der, hvor hans Svaghed og hans Lidelse
var. Han gik i sine Grublerier, og naar da Fætterens Ord skulde
krydre Samtalen, da udviklede denne tilfældige Berøring hans
fire Jdecs Elasticitet, saa den satte sig sastcre og sastere. I For-
ening arbeidede da den Indesluttedes Taushed og den Aaben-
mundedes Vittighed saa leenge paa den lllnklelige, at For-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/6/0306.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free