- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Sjette Bind /
314

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

314

d. 10. April Mivnat

Der var engang et Menneske, som sagde til mig: »jeg har
lidt, hvad der er saa forfærdeligt, at jeg aldrig har turdet tale
derom til noget Menneske-A Maaskee ville de Fleste lidt sor hur-
tigt være færdige med en saadan Yttring: at den var en Over-
drivelse. Og dog havde de Ret i, at det var en Overdrivelse,
men Mennesket havde paa en anden Maade Ret. Da det nemlig
kom til Forklaringen, viste det sig, at Forfærdelsens Gjenstand
var en reen Ubetydelighed; men det, at den havde grebet ham
saaledes-, at han ikke turde betroe sig til Nogen, kan vel have
bevirket, at han leed forfærdeligt

Idag læste jeg i Avisen om ,,en Pige af anseeligere Herkomst«,
der havde endt sit Liv ved et Selvmord. Dersom den Pige blot
havde betænkt, hvilken Dødsangst hun kan volde et andet Menne-
ske, saa troer jeg, hun havde ladet det være. Men hvo kunde
falde paa, at bruge forsigtig Omsorg mod mig! Og nu ikke at
turde spørge noget Menneske, men kun i Conversationens skjødes-
lose Sprog ved utallige Vegyndelser, Spring, Vendinger at
skulle fiske efter en Oplysning! Er min Vei i det Hele stroet med
Torne, saa er disse tilfældige Berøringer som en Tjornehæk,
jeg løber fast i. Bestandigt seer jeg Spøgelser: i tilfældige Yt-
tringer, i Vers-, i Mystificationer· Det er en Nemesis over mig,
at jeg selv er saa øvet.

Hun har nu i over 14 Dage havt min eonfidentielle Med-
delelse. Paa Hauserpladsen har jeg ikke siden seet hende. —-
Om Havet end er nok saa oprørt og hvor i al Verden man saa
er paa Havet: Compasset viser dog mod Nord. Men paa Mulig-
hedens Hav er Compasset selv dialektisk, og Magnetens Mis-
viisning ikke til at adskille sra den tilforladelige Pegen.

v. 12. Aan Morgen.
Idag for et Aar siden. Hun er noget fastende, ikke uden
Forfippelse, det kan jeg vel mærke. Hun var ikke ganske uvillig
til at give lidt Kjøb, men hun kan ikke overvinde sig selv. Ja

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/6/0320.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free