- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Sjette Bind /
316

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

316

det farlige Saar, og om det Vesynderlige i, at det var en Maske,
der var falden af. Saa leer hun, om der end er en Taare i
Øiet; saa siger jeg: »ja det maa Du nok lee ad, at jeg saaledes
blev demaskeret«. Saa siger hun: ,,aah! det er noget flaut
Noget, Du veed meget godt hvad jeg mener«. ,,Ja, at jeg
skulde fordre ham ud igjen og sige: det Hele gjælder ikke, naar
Masken falder af«. Og saa tale vi om andre Ting.

Derpaa gaaer hun hjem, og jeg seer efter hende, som
da hun gik fra Sang, og dog gaaer hun anderledes; der er en
Dumdristigljedens Lykke i hendes Gang.

O Død, jeg troer man gjor Dig Uret; hvilken Betydning
kan Du ikke give Livet, naar selv en saadan lille Paamindelse
frembringer en saadan Virkning.

d. 14. April. Mtdnai·

Methoden maa forandres-. Naar en anvisitor vil exa-
minere skarpt, saa danner han Omgivelsen saa inqvirerende
for den Anklagede som muligt. Morderen sætter han hen ved
den Myrdedes Side, Den, der er angest i Natten, vækker han
ved Hanegal. For mig er der en Omgivelse, hvor min Inqvi-
sitor kan bringe mig ganske nær til en Tilstaaelse, saa nær som
jeg troer det er muligt at bringe mig: det er i en Kirke. Jdag
var jeg mod Sædvane kommen i Trinitatis Kirke. Langsynet
er hun som en Fugl og har destovcerre en stor Forestilling om
min Jagttagelses«Eviie. Hun fik fat paa mig med Øinene og
kunde meget godt see, at jeg saae. Jeg stod i den smale Gang
til Høire; hun koni fra Kirkedoren, gik tversover forbi Choret
og skulde lukkes ind i en Stol paa den modsatte Side. Hun
saae, derpaa nikkede hun med Hovedet. Hurtigt trak jeg mit
Blik tilbage, slog om i min Psalmeng som havde jeg slaaet
fra Psalmen, og frembragte ved denne Bevægelse tillige en
anten med Hovedet. Akl jeg frygtede for, at der i denne Hilsen
skjulte sig et Haab. Idet jeg saae op, vexledes der igjen et Sit-
kast, hun simteo at have forstaaet Meningen af min Hoved-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/6/0322.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free