Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
317
bevægelse, og derpaa nikkede hun igjen. Ak! Udtrykket var et
ganske andet, det var mig som fordrede hun blot en Indrøm-
melse, opgivende Haabet. Jeg havde jo fundet Psalmen og
fulgte nu ivrigt med i Sangen, og som en Kirkesanger stundom
gjør det, løftede jeg Hovedet med Stemmen, og lod det atter
synke ned, en Bevægelse, der ogsaa ligner Dens, som byder
paa en Auction og siger: ja. Saa kom Præsten og skilte os ad;
jeg saae ikke efter hende, og gik den Vei, jeg var kommen, ikke
en Fods-bred af Veien. En Pythagoræer kunde ikke træde
ængsteligere paa Jorden, end jeg af Frygt for at gjøre, som
man siger, noget Skridt.
Saa har jeg da talet! Nei talet har jeg ikke; jeg har end
Jntet gjort uden at jeg kunde fragaae det, Det skulde ikke have
været i en Kirke, hun skulde ikke have bevæget mig fra hvad
jeg dog engang maa ansee for min Pligt. Men i en Kirke fristes
jeg saa let til at betragte Sagen evigt, og evigt seet kan jeg
jo gjerne sige det Sande, men i Tiden ikke, eller endnu ikke.
Hun kan maaskee frelses for Livet, hun skal ikke sige det Farvel,
fordi jeg gjør det. Jeg troer ikke, hun er religieus nok udviklet
til ret at fatte, hvad det vil sige saaledes at bryde med Tilværel-
sen, hvilket for en Qvinde er endnu mere afgjørende end for
en Mand. J Forening at ville gaae frem ad denne Vei er at bringe
hiint forfærdelige Misforhold, som jeg allerede i de 2 Maaneders
Rædselsperiode frygtede, frem igjen: at vi i Forening skulle
sørge over en ulykkelig Kjærlighedshistorie Det gaaer ikke an.
Hvad Lighed er der mellem hendes Sorg og min, hvad Fælles-
skab mellem Brøde og Skyldfrihed, hvad Slægtskab mellem
Anger og en æsthetisk Sorg over Tilværelsen, naar det, der
vækker Angeren, er det, der vækker hendes Sorg? Jeg kan sørge
paa min Viis; skal hun sørge, maa hun ogsaa gjøre det for egen
Regning. En Pige kan underordne sig en Mand i Meget, men
ikke i det Ethiskez og det er usethisk, at hun og jeg saaledes sørge
i Forening. Hvorledes skal hun overhovedet ad denne Vei
komme til at sørge religieust, naar hun skal lade et saadant ethisk
Problem uafgjort som det om min Adfærd mod hende, naar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
