Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
318
det dog er over dens Følge, hun vil sgrge· Blot jeg i et halvt
Aar maatte være en Qvinde for at lære, hvorledes hun er dannet
forskjelligt fra Manden. Jeg veed meget godt, at der gives
Exempler paa, at en Qvinde har baaret sig saaledes ad, jeg
har dem psychologisk prompte, men de ere alle imine Øine for-
feilede Jndividualiteter. Jeg faaer ingen Mening i min Livs-
Anskuelse, naar jeg selv skal opleve, at der ødsles et Individ
paa et andet, og odslet er hun, hvis det gaaer saaledes.
Er hun forst begyndt at vove sig ad den snevre Vei til en
religiens Bevægelse, saa er hun tabt for mig. En Qvinde kan have
Lidenskab nok saa stærk eller maaskee stærkere end en Mand, men
Modsigelse i Lidenskab er ikke Opgave for hende, som den Op-
gave: paa eengang at opgive og bevare Ønsket. Arbeider hun
reent religieust paa at opgive Ønsket, saa forvandles hun; kom
da nogensinde Øieblikket til dets Opfyldelse, da vilde hun ikke
forstaae det mere.
Og dog taler jeg maaskee aldeles ufornuftigtz maaskee er
min Opfattelse af hende lagt altfor stor an. Den religieuse
UendelighedssBevægelse ligger maaskee slet ikke for hendes
Jndividualitet. Hendes Stolthed var ikke energisk nok til at
frelse hende i en Timelighedens Potensation. Havde hun været
absolut stolt, var dette skeet, menneskeligt talt. Maaskee derfor
det Religieuse heller ikke virker med Uendeligheden-3 Omsving.
Den religieuse Evighed bliver muligen ikke den evige Afgjørelse,
men en spatieret Timelighed. Evigheden har da dvælet hos
hende, trøstet hende, som naar hos Homer Gaden eller Gud-
inden iler sin Helt til Hjælp Hun troede det var Evighedens
Afgjørelse, hun troede det var hendes Død, hun troede Alt
tabt, men see! idet hun ikke saa meget vaagnede op til denne
evige Afgjørelse, som træt af frugteslos Onsken og træt af For-
sagelsens frugteslose Gjerning blideligen slumrede hen i Evig-
heden, da var Tiden gaaet, og hnn vaagnede, og hnn tilhsrte
atter Livet. Saa blev der vel endogsaa Tale om en ni) For-
bindelse, en ny Forelskelse.
Det var jo dette, jeg vilde; saa er hnn jo fri. Jeg har tænkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
