- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Sjette Bind /
323

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

323

thi ogsaa dette viser min Stillings dialektiske Vanskelighed, at
det betyder to ganske forskjellige Ting, om jeg vilde sørge paa
egne og paa Familiens Vegne. Dog vil jeg see at udfinde den
i mine Øine skjønneste Form for en ny Forbindelse Det skjøn-
neste vilde da være, at hun førend hun forbandt sig med mig,
havde vceret forelsket i en Anden, at denne Forelskelse nu kunde
vaagne igjen, maaskee understøttet af den Bebreidelse, hun
maatte gjøre sig selv, at hun havde givet mig Fortrinnet. Saa
blev hendes Forhold til mig en Episode, hun kom ikke til at
elske paa ny, men kun til at vende tilbage til sin første Kjær-
lighed, og Forholdet til mig havde maaskee lært hende at finde
den skjønnere end nogensinde. Bravo, bravo, det gaaer an!
Dersom min Pen var et levende Væsen, men den er jo kun
en Staalpen; men dersom det var en Fugl, der kom med dette
Blad i sit Næb, hvis den kunde have nogen Glæde af min Tak-
nemlighed, hvor skulde jeg takke den! — Men Ulykken er, at
alt Dette veed jeg ikke noget om. Og dog kan der jo ikke tænkes
en mere Indviet, til hvem jeg kunde henvende mig. Men hvor-
for fortie detz og hvorfor saa ivrig i at holde mig fast? Svaret
herpaa vilde udvise hende et Ansvar mod hiin Ubekjendte og
mod mig. Har jeg da overrumplet hende? Langtfra, den Sag
har jeg engang gjort mig selv tydelig. Har jeg overrumplet
hende, saa maa det vcere skeet netop ved den Forsigtighed,
hvormed jeg søgte at undgaae det. Antager jeg det, saa gaaer
det igjen. Saa har hun dog frygtet mig mere end elsket mig.
Da nu Adskillelsens Debatter begyndte, har hun igjen faaet
det Glemte frem, og denne Pinlighed har været hendes For-
tvivlelses Spore. —- Saaledes. Skeer dette, er hun hjulpen
o: hun har hjulpet sig selv, jeg er hjulpen, da hun er fri, og
hjulpen, da hun ikke er bleven mindre skjøn. Hun skylder ikke
mig Noget, thi hun har ikke fulgt noget Raad af mig, da jeg
intet har givet, og i denne Retning intet kunde give; skylder
hun mig Noget, et lille Vederlag for al Lidelsen, da er det dette,
at jeg ikke har befattet mig med at ville raade hende. Jeg skyl-
der hende ikke Noget direete, thi jeg har ikke bedet hende om
21««

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/6/0329.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free