- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Sjette Bind /
324

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

324

at gjøre Noget for min Skyld, og hun kan jo heller ikke antages
at gjøre det sor min Skyld; indireete skylder jeg hende Meget,
dog er denne Gjeld væsentligen grundet i min Personlighed,
der netop under den antagne Forudsætning ønsker at aner-
Hende den.

Alt dette er ypperligt — naar det blot ikke var en Hyvos
these; det er en ypperlig Hypothese, naar den blot ikke som
anothese betragtet var saa skrøbelig

Klokken mangler 5 Minutter i To, min Arbeidstid er forbi.
Med al Lidenskab skal jeg tænke paa hende fra Midnattens
Begyndelse, men ikke et Minut længere end til dette Klokkeslet.
Det gjelder at holde ud, og efter Klokken To er enhver Tanke
om hende en Anfægtelse, et Bedrag mod hende, thi nogen
Søvn maa der til, for at holde Lidenskaben i Længden, hvad
jeg vil. — Forskjellen mellem Tyndtvl og det stærkeste Ol, Enge-
land brygger, er ikke den, at det sidste skammer, thi ogsaa det
tyndeste Ol kan skumme og skumme ligesaa stærkt, men dets
Skummen er forbi i samme Øieblik; det stærke Ols Skummen
holder sig derimod.

d.1d April Akorgen.

Idag for et Aar siden. Det blev altsaa godt ja høit Veir.
Tager man ud i den tidlige Morgenstund at søge Frihed og
Skjønhed, men Veirligt er ubestemt; sidder man i Vognen
som en Projeetmager, om det Foranderlige innligen lod sig
afvinde en smukkere Side, saa man kunde tage til Takke der-
med: og nu Solen selv bliver kjed as Drivskners lunefulde Paa-
fund, af Jlingers Ustadighed, bryder frem i hele sin Glands;
og det nu er afgjort, at det bliver høit Veir — hvorledes paa-
skjoniier jeg det da ikke, at det nu er afgjort as hende, min Sol,
at Jlingernes Tid er forbi!

Den qvindelige Umodenhed, hvis Yttringer vare lidt febrile,
er nu som glemt. Jeg tør troe, at jeg er elsket. Det er vel ikke
faldet mig ind, at hun skulde elske en Anden, men hun syntes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/6/0330.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free