- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Sjette Bind /
325

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

325

mig at mangle den Consolidation, der sorskjønner og ved sin
Skjønhed gjennemtrænger Sjelen. Synet deraf er et Glædens
Øieblik ligesom det forfærdelige, naar man seer Den, der har
taget Gift: at Giften nu virker.

Og Smerten over, at hun kunde bære sig saa forkeert ad,
giver hende en Blidhed, som jeg ikke havde anet; og det at hun
fornemmer denne Smerte, hvad beviser det ikke! Hvilken Lykke,
at Døden kom os imellem! Havde vi stridt længere, var der
kommen en Afgjørelse imellem os ved os selv, hvor mindelig
den end havde været, det var dog altid betænkeligt Kun frygter
jeg, at hun tager sig den hele Sag for nær. Ganske at slaae
den hen i Glemsel, kunde bevirke, at hun i Stilhed smertedes,
og gjør jeg en Hentydning dertil, bliver hun strax bevæget,
uagtet jeg gjør den saa godmodigt og faa fpøgende, som muligt;
er det maaskee netop derfor?

d. 17. April. Morgen.

Jdag for et Aar siden. Ulykken er: hun har slet ikke reli-
giense Forudsætninger. J den Henseende har jeg fægteti Luften.
Hun har dog villet stride med mig, hun er just ikke bleven over-
vunden af mig, men Angesten i hiin Nat har lært hende at
forstaae sig selv. Hun betragter det som et Nederlag, om hun
end finder sig lykkeligere end før. Her gjaldt det om Uendelig-
hedens Frihed over for mig. J dette Øieblik har hun faaet
mig ideal, og bruger nu hiin lille Misviisning mod sig selv.
Blot deraf ikke følger en Svaghed, en Hengivelse ligeoverfor
mig, som jeg ikke kan og ikke vil forstaae; jeg vil ikke tilbedes,
jeg troer ikke hendes Utroskab kunde saare mig saa ømt som
Synet af denne i mine Øine Tilintetgjorthed Jeg er selv stolt,
og det skal ethvert Menneske være i sit Forhold til andre Men-
nesker, mod Gud være han ydmyg, og ydmyg under ethvert
Forhold, men ikke ydmyget under en Andens Personlighed.
Visseligen, hvor forfærdeligt det end er, der er en Art Hengiven-
hed, som, netop naar den holder mig fast, vil tvinge mig til at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/6/0331.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free