- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Sjette Bind /
330

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

330

Da er der Intet at gjøre, nden med den yderste Anstrængelse-
at forsage Tanken derom som en religieus Anfægtelse, saa er
Øieblikket forbi, og jeg forstaaer atter, hvad jeg de hundrede
og hundrede Gange har repeteret. — Eller jeg kommer pludselig
til at tænke paa, hvor meget jeg har lidt, og Tanken kommer
saa pludselig, at Reflexionens Opfynsmcend ikke hurtigt nok
kunne ile til, og jeg er aldeles overvældet Det hændte mig igaar.
Ieg sad hos en Conditor og læste et Blad, pludselig vaagner
hiin Forestilling i min Sjel, saa pludselig, at jeg brast i Graad.
Heldigviis var der Ingen tilstede; men jeg lærte ny Forsig-
tighed.

d. 24. April. Morgen.

Idag for et Aar siden. En Vildfarende er jeg, jeg er liig
Den, som er kommen til et fremmed Land, hvor man taler et
andet Tungemaal og har andre Skikke. Var det nu min Lidelse,
at de Fremmede behandlede mig med Nationalstolthed, saa
gik det vel. Men det er ikke mit Tilfælde Hun er meget langtfra
at gjore nogen Fordring til mig, hun seer blot i sin Illusron
sin Illusion, fortabt i denne. Hun er lykkelig, siger hun, jeg
troer hende i en vis Forstand lykkelig. Hun er elskelig og sysler
med sin Forelskelse som et Barn, der skjotter sig selv, men er
glad og lykkeligt i sin Tidsfordriv Man kunde sidde og see paa
hende og ældes og blive ved at see, der er knn een Mislighed,
og det er, at jeg er Forelskelsens Gjenstand. Alt Foregaaende
for hiin lille altereatio, hvad der i mine Øine havde saa meget
at betyde: Ideeindtrhkket, som jeg, boiende mig selv under
Ideen, sogte at vinde hendes Opmærksomhed for, har slet ikke
berort hende. I denne Retning er hun ligesom uimodtagelig.
Men Striden, min forandrede Adfcrrd, Dødens Indgriben for-
vandler hendes Væsen, hun udfoldet en Elskvasrdighed, jeg
veemodigt beundrer, og som gjør mig til en Sværmer for hende.
Og hvad vil saa dette sige? Det vil sige, at hun slet ikke har Mod-
tagelighed sor de Motiver, som jeg anseer for de høieste Der er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/6/0336.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free